Artikel top billede

Microsoft-topchef håner: iPhone 4 er Apples Vista

Microsoft partnerkonference 2010: Microsofts driftsdirektør, Kevin Turner, har kun hån og spot til overs for Apples problematiske iPhone 4.

Få overblikket over Microsofts store partnerkonference 2010.

Washington DC, USA: Microsofts driftsdirektør og næstkommanderende efter topchef Steve Ballmer, Kevin Turner, har kun hån til overs for Apples iPhone 4.

Det sker, efter massevis af klager er strømmet ind efter lanceringen af iPhone 4, som en ellers vanlig selvsikker Steve Jobs præsenterede i begyndelsen af juni.

Klagerne har fået Apple til blankt at erkende, at der er en fejl i telefonens styresystem.

"Det ser ud til, at iPhone 4 kan blive Apples Vista. Og det har jeg det helt fint med," sagde Kevin Turner i sin keynote til 13.000 Microsoft-partnere fra hele verden, der frem til torsdag deltager i selskabets store partnerkonference i Washington, USA.

Vista trak tænder ud

Hans bemærkning faldt med henvisning til Microsofts massive bøvl med selskabets problemfyldte Vista-styresysem, som aldrig blev til det, som Microsoft havde håbet på.

Derimod blev Vista, der blev lanceret i 2007 som afløseren til Windows XP mødt med voldsom kritik.

Og trods Microsofts forsøg på at rette Vistas dårlige omdømme op, er styresystemet for længst blevet afskrevet som noget af et flop.

Microsoft er ved at køre kanonerne i stilling til lanceringen af Windows Phone 7, som selskabet har meget store forventninger til.

Selskabets topchef, Steve Ballmer, erkendte tidligere på ugen, at Microsoft har misset en hel lanceringcyklus på markedet for styresystemer til smartphones, hvor selskabet i dag derfor er blevet sat helt bag af dansen.

Det skal imidlertid ændres nu med selskabets lancering til oktober af det nyudviklede Windows Phone 7, der bliver sendt på gaden som en klokkeklar udfordrer til Apples iPhone og Googles Android, lyder meldingen.

Du kan læse om Microsofts planer for Windows Phone 7 her.

Grin med iPhone 4

Kevin Turner gjorde i sin keynote yderligere grin med Apples iPhone.

"Jeg vil gerne gøre det helt klart, at alle vil være i stand til at anvende Windows Phone 7 uden at skulle bekymre sig om, hvordan man skal holde telefonen, når man skal ringe," sagde han.

Det anerkendte amerikanske forbrugermagasin Consumer Reports har direkte frarådet sine læsere at købe en iPhone 4. Bladet har ellers hidtil givet topkarakterer og købsanbefaling til samtlige tidligere iPhones.

Få overblikket over Microsofts store partnerkonference 2010.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere