Artikel top billede

Gartner: Sådan gør du dit datacenter mere effektivt

Nedsætning af omkostningerne til elforbruget er højeste prioritet.

Computerworld News Service: Et bedre design af datacentrene vil kunne løse mange af de kapacitetsproblemer, som virksomhederne i dag står over for. Ændringer i designet af datacentret kan give 300 procent større kapacitet samtidig med at reducere gulvarealet med 30 procent, hævder Gartner.

Mange virksomheder er under pres, fordi deres datacentre tilsyneladende har nået deres fulde kapacitet, og på grund af høje ejendomsudgifter. Derfor er mange ude efter at få mere ud af deres datacentre. Organisationer, der er ramt af høje udgifter til elforbrug, har forsøgt at sprede sig over et større gulvareal for at lette kølingen, men denne tilgang er ikke længere omkostningseffektiv.

Virksomhederne har brug for at få mere ud af deres datacentre. "Der er en reel og stigende interesse i at øge produktiviteten i datacentrene," siger Dave Cappuccio, der er chef for analyse af infrastruktur hos Gartner. "Virksomhederne er begyndt at tage et alvorligt kig på forholdet mellem regnekraft og elforbrug og sammenligne det med den anslåede produktivitet i applikationerne og det udstyr, der leverer applikationerne."

Han påpeger, at nøglen til alt ligger i måden, hvorpå aktiverne anvendes til at give større effektivitet. "De fleste it-aktiver er underudnyttede. Når man eksempelvis ser på, hvordan mange x86-servere kører ved 12 procent udnyttelse, racks er udnyttet til 50 eller 60 procent af deres kapacitet og gulvarealet er 'spredt ud' for at fordele varmen, så bliver det tydeligt at effektivt designede og implementerede datacentre kan give væsentlige forbedringer."

Udgifterne til elforbruget, der er nødvendigt for at køre en x86-server, vil ifølge Gartner overstige prisen på selve serveren. Det er uholdbart, mener Cappuccio. "Den tid er snart forbi, hvor der stod ubenyttede maskiner på datacentrets gulv uden for tidspunkter med spidsbelastning."

Tjekliste

Gartner har således udarbejdet en tjekliste til virksomheder, der er ude efter at skære ned i omkostningerne til elforbruget. Blandt rådene finder man disse fem:

1) Implementering af række- og rackbaseret køling til udstyr med større tæthed kan reducere elforbruget med op til 15 procent.

2) At sørge for, at nye datacentre har den helt rigtige størrelse ved kun at bygge og provisionere, hvad der er nødvendigt, og derefter kun udvide, når der virkelig er behov for det, kan reducere driftsomkostningerne på lang sigt med 10 til 30 procent.

3) Anvendelsen af økonomiserende udluftningssystemer er visse geografiske områder er en enkel måde at høste væsentlige fordele. Mange datacentre har i forvejen udluftningssystemer med økonomiserende indstillinger til rådighed, som blot blev slået fra, da udgifterne til elforbruget ikke udgjorde en sådan bekymring, som de gør i dag.

4) Det kan betale sig at være særligt opmærksom på anlægsplanen ikke kun i forhold til kulde-/varmezoner men også med hensyn til den generelle luftgennemstrømning med henblik på at reducere arbejdsbyrden for udluftningssystemerne.

5) Det er en god idé at virtualisere så meget som muligt især af x86-udstyret. Den gennemsnitlige x86-server har meget lave udnyttelsesniveauer men kræver en stor del af sit maksimale strømforbrug for at køre. Pres mere ud af disse systemer for at reducere det generelle elforbrug og gulvarealet og udnyt således dine it-aktiver mere effektivt.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere