Artikel top billede

Apples inderkreds: Topadvokaten og vagthunden

Han er manden, der står i spidsen for de slagsmål om rettigheder, som Apple bevæger sig ud i. Mød Apples magtfulde jura-general.

Se alle artiklerne i serien om kredsen af magtfulde Apple-folk lige bag Steve Jobs.

52-årige Bruce Sewell er Apples jura-general, der håndhæver firmaets mange intellektuelle rettigheder og styrer sin advokathær frem, hvis Apples forretningsinteresser bliver truet.

Når Apple for eksempel havner i et stort slagsmål med internetgiganten Amazon om retten til at bruge navnet "App Store", er det Bruce Sewell, der støber de juridiske kanonkugler til forsvaret, der skal beskytte det værdifulde varemærke, som også jagtes af Microsoft.

Da Apple mistede en iPhone 4-prototype på en californisk bar i april sidste år, var det også Bruce Sewell, der i myndig tone skrev og forlangte telefonen tilbageleveret straks.

Mange af de juridiske slagsmål, han står i spidsen for, er kampe, der potentielt kan koste Apple enorme summer, hvis de ikke bliver vundet.

Den slags kampe er imidlertid ikke fremmede for Bruce Sewell, der ikke er nogen hr. hvem som helst i branchen.

Før Apple hyrede ham som juridisk chef i 2009, havde han en lignende stilling gennem mere end 10 år hos verdens største chipproducent, Intel, hvor han stod for beskyttelsen af chipfirmaets værdifulde patenter.

Han er med andre ord en mand, der kender spillets regler særdeles godt, og det er nødvendigt, for det er spilleregler, der konstant udfordres af konkurrenter, offentlige myndigheder, kunder og partnere.

Selv om Bruce Sewell ikke udtænker den nye iPhone, er det ham, der forsøger at sørge for, at den ikke bliver kopieret dagen efter lanceringen, og det er næsten lige så vigtigt som at opfinde den i første omgang.

Se alle artiklerne i serien om kredsen af magtfulde Apple-folk lige bag Steve Jobs.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere