Artikel top billede

Ansatte slæber privat it-grej med på arbejde i stor stil

Medarbejdernes egne enheder sniger sig ind i netværket, hvad enten man vil det eller ej. Derfor bør virksomhederne åbne for muligheden. Men gør det med omtanke. Her er en opskrift.

Allerede få meter fra indgangen på Computerworlds adresse i Herlev møder man den første medarbejder i virksomheden, der har taget sin egen iPad med på arbejde.

Det er Computerworlds it-chef, Jacob Hoffmann, der ikke holder sig tilbage fra at bruge den veldesignede tavlecomputer på arbejdspladsen.

Og den tendens er faktisk udbredt på hele etagen, hvor massevis af selvindkøbte enheder eller testprodukter ligger frit fremme på hæve/sænke-bordene i det åbne kontorlandskab.

På dette punkt adskiller Computerworld sig ikke fra andre virksomheder rundt omkring i kongeriget.

Sniger sig med

De mobile enheder sniger sig nemlig ned i tasken og med på jobbet, selv om de ikke er betalt af arbejdsgiveren.

I Guds eget land har man ligefrem navngivet fænomenet med den knap så mundrette forkortelse BYOD: Bring your own device (to work).

Det kan være et aktiv, når medarbejderen tager sin egen iPad med på arbejde, men det skaber også nye udfordringer. Ikke mindst når det gælder sikkerheden i virksomheden.

Pres fra to sider

Mange arbejdsgivere har da også affundet sig med tanken om, at medarbejderne bringer deres egne telefoner, tavlecomputere eller bærbare computere med på jobbet.

Det kan ligefrem være en fordel for virksomheden, fordi der ofte er tale om hurtigere og nyere udstyr end det, som virksomheden råder over i forvejen.

Arbejdet kan således udføres smartere og bedre.

"Der er faktisk pres fra to sider. På den ene side har du brugerne, som selv ønsker at tage deres egne enheder med på arbejde," siger Kenneth Rosenkrantz, der er key account manager hos it-firmaet Network Services.

"På den anden side har du it-afdelinger, som efterhånden har så mange forskellige enheder at holde styr på, at de er meget tilfredse med at brugerne selv overtager ansvaret for deres udstyr."

En udfordring

Det kan være fristende for virksomheden at tillade tavlecomputere, smartphones og andre mobile enheder i netværket.

Men det er en udfordring at integrere de mange fremmede enheder i netværket uden at slække på sikkerheden.

"Det er et klart dilemma. Hvordan skal man sørge for, at brugeren på den ene side har en oplevelse af, at de kan arbejde med deres eget udstyr og selv styre opsætningen, mens man samtidig sørger for, at sikkerheden er i top. Det er jo udstyr, der kommer fra et hjemme-miljø," vurderer Kenneth Rosenkrantz.

Der er flere løsninger på, hvordan man klarer sikkerhedsskærene. Det kan du læse mere om her.

Læs også:

Undgå netværksproblemer med de ansattes it-grej.

Sådan undgår du at dit private it-grej skader firmaet.

Sådan har Lego givet plads til ansattes eget it-grej.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere