Artikel top billede

(Foto: Anatoly Vartanov (c) 2008 / Anatoly Vartanov aka UltraONE)

Der kommer mere og mere malware på din Mac

Antallet af sikkerhedstrusler mod Mac steg markant i 2011 men ligger stadig langt under niveauet på Windows.

Computerworld News Service: Der skete en markant stigning i antallet af sikkerhedstrusler mod Apples Mac-computere i 2011, som dog stadig ligger langt under niveauet for Windows-pc'er, påpeger F-Secure Labs i et blogindlæg.

Fra april til december 2011 blev der sammenlagt opdaget 58 nye unikke varianter, skriver F-Secure Labs' Threat Research-team.

29 af disse er 'trojanske downloadere,' som F-Secure beskriver som en særlig type trojaner, der i det skjulte downloader skadelige filer fra en fjernserver og derefter installerer og kører disse filer.

Blogindlægget Mac Malware Summary 2011 (Q2/Q3/Q4) sammenligner ikke direkte opgørelsen for 2011 med antallet af trusler på Mac i 2010 eller med antallet på Windows.

F-Secure skriver blot, at selv om antallet på Mac er steget i 2011, så er det stadig væsentligt mindre end på Windows.

Bagdøre

Bagdøre udgør den næstmest udbredte trusselskategori med 15 nyopdagede trusler.

Bagdøre beskrives som værktøjer til fjernadministration, der er designet til at undgå at blive opdaget af forskellige sikkerhedsmekanismer for på den måde at give mulighed for i det skjulte at kontrollere et program, en computer eller et netværk.

Der er også blevet opdaget syv nye trojanere, som F-Secure beskriver som ikke-replikerende, vildledende programmer, der udfører flere opgaver, end hvad brugeren har viden om eller giver tilladelse til.

Derudover er der i 2011 opdaget syv nye falske antivirusprogrammer til Mac, som brugerne bliver narret til at købe og selv installere, men som oftest faktisk ikke fungerer.

F-Secures blogindlæg påpeger, at malware-tendensen på Mac ikke følger den generelle udvikling for Apples markedsandele, men derimod at nye trusler fremkommer i en slags bobleøkonomier.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere