Artikel top billede

Goddag: Må vi levere lidt malware-as-a-service?

Malware-branchen har udviklet sig til en tjekket og professionel industri. Se her, hvordan den opererer.

Læs også: Derfor er det så svært at fange malware-svindlere.

Computerworld News Service: De er godt organiserede. De er nøjeregnende med produktkvaliteten, og de arbejder hårdt på at gøre det effektivt og skalerbart.

De er enormt interesserede i kundeservice, og de tilbyder ekstra support efter salget. De inddrager endda deres brugere i produktudviklingen.

Det lyder alt sammen godt, men formålet for anstrengelserne er tyveri.

De er malware-købmænd; de tjener deres penge på at hjælpe andre med at stjæle fra legitime forretninger og uskyldige kunder.

Arbejder som en industri

Og så har de udviklet sig hen imod et punkt, hvor de nu arbejder på nogenlunde samme måde som den legitime software-industri.

Det er muligt at købe malware i det, der svarer til en app store, eller også kan man vælge en kontrakt på 'malware-as-a-service'.

"Malwarens livscyklus er det mest fascinerende aspekt," skriver Pierluigi Paganini, som er certificeret etisk hacker og grundlægger af Security Affairs i Italien, i en artikel på Infosec Island.

"Lige fra design, over udgivelsen og til den efterfølgende support - hvert niveau er implementeret med øje for alle detaljer," fortæller han.

Markederne modnes

Et af de mest berømte eksempler er trojaneren Zeus, der er designet til at stjæle bankinformationer, og som kan tilpasses med nye funktioner, som kunderne gerne vil have. Det anslås, at omkring 3,6 millioner computere i USA er blevet kompromitteret af botnettet Zeus.

I begyndelsen af januar kunne det israelske sikkerhedsfirma Trusteer fortælle om en ny version af trojaneren SpyEye, som erstatter oplysningerne i ens netbank, så brugerne ikke opdager, at deres penge er væk.

Botnet-markedet er ikke noget nyt. Men det er ved at blive modent, og det er mere mangfoldigt og farligere end nogensinde før.

Kevin McAleavey, der er medgrundlægger og chefarkitekt for KNOS Project i Albany, New York, har brugt mere end et årti på at udvikle og researche antimalware-produkter, og han mener, at den udvikling, vi oplever, er logisk.

"Nutiden 'professionelle' var amatører engang, og med det mener jeg forfatterne til selve malwaren," siger han.

"Det burde ikke komme som nogen overraskelse, at det, der engang blev gjort 'for sjov', kan udnyttes af kriminelle til at tjene penge og af myndigheder til deres egne formål."

Læs også: Derfor er det så svært at fange malware-svindlere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere