Artikel top billede

Foto: Rune Pedersen

Ny stor fyring truer pressede CSC Danmark

Blækket på fyringssedler fra Rigspolitiet og telegiganten TDC er knap tørt, inden en ny storkunde truer med at forlade CSC.

Læs også:

CSC Danmark: Sådan bliver vi ramt af TDC-farvel

Blodpølen er knap størknet, efter justitsminister Morten Bødskov (S) gav politiets CSC-udviklede Polsag kniven, og flere oppositionspolitikere krævede muligheden for erstatning fra CSC undersøgt.

For nylig meddelte også en af landets største private virksomheder, TDC, at den har fravalgt CSC.

Nu truer så en ny fyring af de store hos endnu en offentlige storkunde.

For hos Skat er en stribe it-systemer afhængig af det såkaldte debitor-system udviklet af CSC, der skal bruges til betalinger og opkrævninger på en lang række tjenester overfor offentligheden.  

Men it-systemet er blevet mange måneder forsinket og bliver dyrere end beregnet - nøjagtig som Polsag.

Faktisk er CSC sat på en særlig prøveperiode hos Skat på tre måneder, hvorefter landets skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) vil tage stilling til, om leverandøren skal tilbage på normale betingelser eller ej.

"Samarbejdet med CSC fortsætter således, men på skærpede vilkår, der ud over en tæt kontrol, også indeholder en udvidet og forlænget mulighed for, at Skatteministeriet kan udtræde af samarbejdet," skrev ministeren omkring jul.

Kan uden videre ophæve kontrakten

Perioden udløber om en lille måneds tid sidst i marts.

Og her kan udfaldet, ifølge fagdirektør for it-projekter hos Skat, Kristian Vensgaard, i værste fald for CSC være, at samarbejdet helt ophører.

"Hvis vi ikke føler, at projektet har rettet sig op, så er vi i en situation, hvor de skærpede vilkår kan blive taget i anvendelse," siger han til Computerworld.

Han henviser til den konkrete ordlyd i en aftale blandt parterne fra jul.

Her fremgår det blandt andet, at Skatteministeriet uden videre kan ophæve kontrakten med CSC helt eller delvist, hvis ikke leverandøren opfylder et antal nærmere aftalte milepæle.

Samtidig fjerner Skat ikke i prøveperioden CSC's forpligtigelse til at betale bod af forsinkelser på Debitormotor.

Ifølge Kristian Vengsgaard er det andet oplagte scenarie, at Skat er tilfreds med fremdriften fra CSC. 

"Og så sker der egentlig bare det, at så går man tilbage på den egentlige kontrakt, hvad angår disse skærpede udtrædelsesvilkår," siger fagdirektøren.

Derfor skændes Skat og CSC

Forhistorien er den, at Skat undervejs i forløbet har beskyldt CSC for bevidst at have sløret status på projektet.

I en barsk mail-udveksling måtte daværende topchef hos CSC, Carsten Lind, forsvare sin chef for offentlige kunder, Jens Schmidt.

Skat endte dog med at udsende besked til offentligheden om at projektet igen er blevet forsinket grundet CSC.

Siden ryger Carsten Lind ud af CSC-selskaberne den 18. oktober og bliver i stedet erstattet af den selvudråbte problemknuser John Walsh, der ser udfordringerne i Danmark som en samlet pakke af alle de udfordringer, han tidligere har mødt i sin karriere. 

Ny chance efter topmøde

Den 23. november 2011 afholder John Walsh og den øvereste embedsmand hos Skat, Peter Loft, så et møde.

Præcis hvad, der blev besluttet på mødet, er ikke nedfældet i et referat.

Men faktum er, at skatteministeren altså omkring juletid fortæller, at man giver CSC endnu en chance og en prøveperiode på tre måneder.

En prøveperiode, der udløber om en lille måneds tid.

CSC har ikke på nuværende tidspunkt nogen kommentarer til historien. 

Læs også:

CSC Danmark: Sådan bliver vi ramt af TDC-farvel




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere