Artikel top billede

Sådan fungerer den nye super-virus

Her er de funktioner, som gør Flame helt anderledes end andre trojanere.

Den nye computervirus Flame betegnes som det mest komplekse og avancerede stykke malware, der nogensinde er fundet. Kaspersky Labs og ITU advarer mod cyber-truslen, som især er fundet på computere i Mellemøsten. Men hvad er det, der gør Flame så specielt?

En del af forklaringen ligger i størrelsen - Flame fylder omkring 20 MB og det er helt op til 20 gange større end Stuxnet, som måske kommer fra den samme kilde.

Det skyldes at Flame indeholder en række biblioteker, herunder zlib, libbz2 og ppmd til komprimering, databasen SQlite3 og en Lua Virtual Machine til at afvikle script-sproget Lua, som dele af Flame er skrevet i.

Kaspersky mener, at Flame-kernen der er skrevet i Lua kun omfatter omkring 3.000 kodelinier.

Det anslås at en gennemsnitlig programmør skal bruge omkring en måned på at skrive og debugge denne mængde kode.

Ifølge Kaspersky har det været svært at analysere Flame, fordi der ikke er tale om en konventionel køreklar applikation, men flere DLL-filer der bliver loadet når systemet starter.

Lua er udviklet i Brasilien og det samme er Flexible Lightweight Active Measurement Environment (Flame). Et platform, som bruger Lua-script til netværksovervågning og som altså deler navn med malwaren. Muligvis indgår denne platform som en del af malwaren.

Der spekuleres nu på, om malwaren måske også kommer fra Brasilien. 

Den første teori var ellers, at Flame-trojaneren er udviklet af de samme, som står bag Stuxnet og Duqu - måske endda en nationalstat.

Flame bruger den samme printer-sårbarhed, som også udnyttes i Stuxnet, og den kan sprede sig gennem USB-nøgler.

Kaspersky fortæller at Flame er i stand til at tage og gemme screenshots, der lagres i et komprimeret format og sendes tilbage til kontrolserverne. Den tager især screenshots, når man bruger instant messaging-programmer, og den bruger computerens mikrofon til at optage lyd, som også sendes tilbage. Hele overførslen bliver krypteret med SSL.

En anden usædvanlig funktion sørger for at samle informationer om alle Bluetooth-enheder i nærheden af den inficerede maskine. Flame kan også selv aktivere Bluetooth på computeren og sende generelle informationer om malwarens status til andre Bluetooth-enheder. Disse oplysninger bliver kodet ind i de enhedsinformationer, der overføres per Bluetooth.

En komplet oversigt over funktionerne i det usædvanlige malware-program findes hos Kaspersky.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere