Artikel top billede

Fem år i dag: Historien om den magiske iPhone

Fødselsdag Det er blot fem år siden, at iPhonen så dagens lys og kickstartede en vild revolution på mobil-markedet. Læs hele historien om den lille, geniale smartphone.

Læs også: Telefonen der forandrede verden

Det er i disse dage bare fem år siden, at vi her på Computerworld beskrev den allerførste iPhone således:

"Telefonen består af tre dele, nemlig henholdsvis mobiltelefon, en widescreen-iPod med en berørings-følsom konrol-plade samt en internet-enhed."

Allerede i marts 2006 begyndte rygterne om skabelsen af en såkaldt iPhone at svirre.

I januar 2007 blev rygterne bekræftet af nu afdøde Steve Jobs, der præsenterede Apple iPhone ved selskabets MacWorld-messe i San Francisco.

'Revolutionen'

Apple ville med Steve Jobs' ord "revolutionere telefonen".

Men skepsis var der nok af, hvis man kaster et blik på læserkommentarerne til Computerworlds artikel] fra dengang.

Succesen var til gengæld ikke til at overse, da iPhone først kom på gaden.

Ifølge amerikanske aviser blev der langet op mod 200.000 iPhones over disken den første dag på det amerikanske marked i juni 2007.

Den første iPhone blev aldrig officielt lanceret på det danske marked. Men det forhindrede ikke en dansk teleudbyder i at sælge den hypede telefon ad omveje.

Dengang var iPhone en udpræget forbrugertelefon, og den var ikke umiddelbart klar til at indtage erhvervslivet. 

Computerworld skrev dengang, at analysehuset Gartner advarede mod at bruge iPhone arbejdsrelateret.

iPhone landede officielt i Danmark

I sommeren 2008 så næste generation af iPhone dagens lys. iPhone 3G, hed den, og den blev en måned senere sat til salg verden over, herunder i Danmark.

Anden generation af iPhone brugte 3G-netværk, der er væsentligt mere udbredt i Europa end det EDGE-netværk, den første iPhone benyttede. Derudover kom der nu GPS i telefonen.

Designet fik en lille ændring i form af plastbelægning på bagsiden, der på den første iPhone var lavet af aluminium.

Da iPhone fik speed

Endnu et år senere, i sommeren 2009, så tredje generation af iPhone dagens lys. Den blev døbt iPhone 3GS, hvor s'et stod for 'speed'.

Telefonen var blevet opgraderet med bedre kamera og stemmestyring, og så var den næsten dobbelt så hurtig som iPhone 3G.

Udseendemæssigt havde Apple beholdt iPhone 3G's ydre.

Apples Vista

I sommeren 2010 lanceredes iPhone 4.

Denne gang blev forbrugerne præsenteret for en telefon med et helt nyt ydre hovedsageligt lavet af glas, og indvenigt fik telefonen også en ordentlig overhaling.

Men iPhone 4's succes druknede næsten i den massive omtale af de antenneproblemer, telefonen blev født med. Telefonforbindelsen røg ganske enkelt, hvis man holdt om telefonen på en bestemt måde.

En driftsdirektør i Microsoft endte med at kalde iPhone 4 for 'Apples Vista'.

iPhone 5 blev til 4S

Rygterne i foråret gik på, at det var iPhone 5, der skulle lanceres i 2011.

Men i oktober 2011 hilste seneste generation af iPhone, iPhone 4S, på verden. Lanceringen var forventet allerede i sommeren 2011, men den store dag kom altså først nogle måneder senere end beregnet.

Skuffelsen fra iPhone 5-hungrende Apple-fans verden over var ikke til at overse, selvom iPhone 4S bød på en række forbedringer siden forgængeren iPhone 4.

Designet blev der dog ikke ændret på.

Få dage efter lanceringen af iPhone 4S døde selskabets karismatiske stifter og direktør Steve Jobs af kræft.

Allerede et par måneder forinden havde han overladt chefposten til nuværende direktør Tim Cook.

iPhone 5 til oktober?

Næste iPhone i rækken må denne gang sandsynligvis være den omtalte iPhone 5.

Men ved den nyligt overståede Apple-konference var der ingen ny iPhone til folket, så spørgsmålet er nu, om den bliver lanceret til oktober?

Ifølge de seneste rygter er flere prototyper af telefonen allerede til test hos Apple, der angiveligt ikke har besluttet endnu, hvordan designet skal se ud.

Vi må vente i spænding og se, hvad Tim Cook har at byde på, næste gang Apple inviterer verdenspressen indenfor.

Læs også: Telefonen der forandrede verden




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere