Artikel top billede

Lenovo: Kan tæve Microsofts Surface ud af banen

Den kinesiske pc-producent er overbevist om, at den kan levere bedre hardware end Microsoft.

Computerworld News Service: Lenovo er ikke det mindste bekymret på grund af Microsofts nye tablet, Surface.

Lenovos topchef mener, at den kinesiske pc-producent til hver en tid vil kunne levere bedre hardware end sine konkurrenter - heriblandt Microsoft.

"De (Microsoft, red.) er stærke med hensyn til software, men jeg tror ikke, de kan levere verdens bedste hardware. Det kan Lenovo," lyder det topchef for Lenovo, Yang Yuanqing.

"Vi er ikke begejstrede for, at Microsoft nu kommer med denne hardware, men for os er det bare endnu en konkurrent," tilføjer han.

Acer: Dårligt for økosystemet
Tidligere på måneden udtalte topchefen for den konkurrerende pc-producent Acer, at hans virksomhed er imod, at Microsoft sælger sin Surface-tablet, hvilket han mener, vil være skidt for branchens økosystem.

Microsoft har indtil nu i høj grad benyttet sig af pc-producenterne til at få sine Windows-produkter ud til forbrugerne via producenternes bærbare og stationære.

Men ved den kommende lancering af Windows 8 har softwaregiganten besluttet at sælge sin egen tablet, Surface, med det nye styresystem.

Denne tablet vil således konkurrere direkte med produkter fra Microsofts hardwarepartnere.

Det rygtes desuden, at en udgave af Microsofts Surface vil blive solgt til kun 199 dollar, hvilket direkte omregnet er i omegnen af 1.200 kroner.

Lenovos topchef bemærker dog: "For at sige det ligeud så er vi ikke så bekymrede med hensyn til Surface."

"Vi tror stadig på os selv. Vi leverer langt bedre hardware end vores konkurrenter heriblandt Microsoft," siger han.

Det var ikke umiddelbart muligt at få en kommentar fra Microsoft. Windows 8 og Surface vil efter planen blive lanceret 26. oktober.

Læs også:

Rygte: Så billig bliver Microsofts Surface-tablet-pc.

Microsofts tablet-pc skal smadre iPad i erhvervslivet.

Her er Microsofts første tablet-pc i eget navn: 'The Surface'.

Se alle detaljer om den nye Microsoft tablet-pc.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere