Artikel top billede

HP-chef skifter til Dell

Tidligere chef for HP's netværksdivision skal fremover lede Dells enterprise-forretning.

Computerworld News Service: Dell har udpeget en tidligere chef fra Hewlett-Packard til at lede sin server, netværks- og storage-division, hvilket er et vigtigt forretningsområde for Dell, i denne tid hvor selskabet arbejder på at udvide på datacenter-området og skære ned på pc'er-området.

Marius Haas var chef for HP's netværksdivision, før han forlod selskabet for to år siden for et job i et investeringsfirma.

Han blev tirsdag udpeget som president for Dells enterprise solutions-forretning, hvor han vil have ansvar for design, udvikling og markedsføring af Dells produkter til erhverv.

Haas tager over efter Brad Anderson, som fra 2005 ledte Dells enterprise-division og som nu forlader selskabet.

Dell offentliggjorde denne nyhed, samme dag selskabet offentliggjorde regnskabet for sit andet regnskabskvartal, der sluttede 3. august.

Faldet med 18 procent

Selskabets seneste kvartalsresultat er faldet med 18 procent i forhold til samme periode sidste år til 4,37 milliarder kroner, mens omsætningen er faldet med otte procent til 86,49 milliarder kroner.

Omsætningen fra server og netværk er blandt lyspunkterne i kvartalet med en forøgelse på 14 procent i forhold til samme periode sidste år, mens omsætningen fra storage-produkter er faldet med 13 procent.

Tilsammen udgør disse tre produktkategorier omtrent en femtedel af Dells omsætning.

Størstedelen af Dells omsætning kommer stadig fra desktop-pc'er, hvor omsætningen dog er faldet med ni procent siden sidste år, og fra bærbare og andre mobility-produkter, der er faldet med 19 procent.

Omsætningen fra services er steget med tre procent.

Dells prognose for resten af året lover ikke godt. Med henvisning til den usikre økonomi, svagt salg til forbrugere og "konkurrencedynamik" estimerer Dell, at selskabets omsætning i tredje kvartal vil falde med to til fem procent i forhold til det netop overståede kvartal.

Ikke meget gavn af Windows 8

Også prognosen for årsresultatet på 10,15 kroner per aktie ligger en del under analytikernes konsensusestimat på 11,41 kroner per aktie.

Lanceringen af et nyt styresystem kan nogle gange øge salgstallene hos pc-producenterne, men Dell regner ikke med at få megen gavn af Windows 8, i hvert fald ikke på kort sigt.

Dell sælger de fleste af sine pc'er til erhverv frem for til forbrugere og mange virksomheder er stadig ved at afslutte deres migration til Windows 7, påpeger teknologidirektør Brian Gladden.

Det er muligt, at selskabet får "lidt gavn" af Windows 8 i løbet af næste år, vurderer han.

Dell står midt i en omstrukturering med det mål at tjene flere penge på produkter med højere marginer såsom software og services. Sådanne produkter sælges ofte i sammenhæng med udstyr til datacentre, hvilket gør Dells enterprise-forretning ret afgørende.

Dell har været i gang med at opkøbe softwarefirmaer såsom SonicWall, AppAssure, Scalent og senest Quest Software, der med en pris på 15,53 milliarder kroner bliver et af Dells hidtil største opkøb. Selskabet sigter efter at sælge disse produkter sammen med sin enterprise-hardware og på den måde øge omsætningen.

Omsætningen i det seneste kvartal ligger under, hvad finansanalytikerne havde regnet med, viser et konsensusestimat fra Thomson Financial. Dells indtjening før engangsposter overgik dog prognosen.

Dells aktie på Nasdaq lukkede tirsdag med en kurs på 73,84 kroner efter et fald på 1,75 procent. I den sene handel faldt kursen yderligere 4,5 procent til 70,48 kroner.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere