Artikel top billede

Omstridt Apple-fabrik ramt af voldsomme optøjer

2.000 kinesiske arbejdere har været involveret i tumult ved en af selskabets fabrikker i nat.

Computerworld News Service: Apples leverandør Foxconn oplyser om en "hændelse" søndag aften med 2.000 arbejdere nær en af selskabets fabrikker i Kina.

Samtidig er der på internettet blevet offentliggjort billeder af væltede biler og smadrede butiksruder i hvad, der ligner større optøjer.

Foxconn, som i forvejen er i mediernes søgelys på grund af kritisable arbejdsforhold på selskabets fabrikker i landet, udtaler, at denne hændelse tilsyneladende ikke er arbejdsrelateret.

Personlig konflikt

Det taiwanske selskab udtaler i en pressemeddelelse mandag, at hændelsen uden for arbejdersovesale nær Foxconn-fabrikker i den kinesiske by Taiyuan begyndte som en "personlig konflikt," hvorefter den eskalerede.

Det lokale politi ankom og fik optøjerne under kontrol klokken tre natten til mandag lokal tid.

"Over 40 personer blev ifølge politiet kørt på hospitalet for at få lægehjælp, mens adskillige personer blev arresteret," forklarer Foxconn.

Selskabet tilføjer, at man stadig er ved at efterforske, hvad der ligger til grund for hændelsen, men at den tilsyneladende ikke er "arbejdsrelateret," uden dog at uddybe yderligere.

Arbejdere på video

I indlæg på kinesiske mikroblogs bruges ordet "optøjer" til at beskrive hændelsen, ligesom der linkes til video, der viser hundredvis angiveligt af Foxconns arbejdere, der er samlet på en stor udendørs plads om natten, mens politiet tilsyneladende er ved at genoprette orden.

Fotos offentliggjort på internettet viser nogle af hændelsens eftervirkninger med væltede biler, smadrede butiksruder og grupper af urobetjente, der patruljerer området.

79.000 ansatte

Ved Foxconns fabrikker i Taiyuan er der ansat 79.000. Her bygges der komponenter til biler og forbruger-elektronik.

Foxconn har valgt at lukke fabrikken i dag, mandag, oplyser talsmand for selskabet Simon Hsing, men vil muligvis åbne igen tirsdag, afhængig af hvordan politiets efterforskning skrider frem.

Selskabet er i længere tid blevet kritiseret for arbejdsforholdene på fabrikkerne i Kina, hvor over én million er ansat.

Tidligere i år demonstrerede arbejderne angiveligt ved at true med at hoppe ud fra et tag, hvis ikke Foxconn imødekom deres lønkrav.

Denne tidligere konflikt blev dog ifølge Foxconn løst fredeligt.

Læs også:

Rapport: Uhyrlige arbejdsforhold på Apples kinesiske fabrikker.

Apple efter kritik af fabriks-forhold: Her er løsningen.

Apple: Derfor var der eksplosioner på fabrikker.

300 ansatte hos Apple-leverandør truede med selvmord.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere