Artikel top billede

Foto: Jeanet Ravn: Emil Rossing skal i et år bo i Afrika, hvor han skal opgradere it for et sundhedsprojekt, der følger befolkningens sundhed.

Afrika kalder: Dansk it-mand får usædvanligt it-job

Tilbagevendende militærkup og et klima, der er udfordrende for både maskiner og mennesker. Det bliver i et år virkeligheden for Emil Rossing, der i Afrika får et usædvanligt it-job.

Se også stort galleri fra Emil Rossings nye hverdag i Afrika: Her er dansk it-mands nye arbejdsplads i Afrika.

"To dage inden jeg kom til jobsamtale, havde de et militærkup."

Sådan siger Emil Rossing om den jobsamtale, der i forsommeren gav ham et højest usædvanligt job i it-branchen.

Han skal nemlig fra december bo i det vestafrikanske land Guinea-Bissau, hvor han skal udskifte og opgradere et specialfremstillet databasesystem for et dansk forskerhold fra Statens Serum Institut, der i 35 år har fulgt befolkningens sundhedstilstand med projektet Bandim Health Project.

"Situationen er ikke så stabil, som den har været. Onde tunger kalder Guinea-Bissau for Europas narkohavn, og det er vist blomstret lidt op under militærkuppet," siger han.

Landets nye regering er ikke accepteret af verdenssamfundet.
Men projektets udstationerede i landet fortæller, at man godt kan arbejde og leve dernede. Angiveligt er der ikke den store forskel på rig og fattig, og der er ikke nogen, som direkte sulter. Altså et relativt fredeligt hjørne af kontinentet.

Afrikansk eventyrlyst

Jobopslaget, som fik Emil Rossing på krogen fortæller, at "varme, støv, og fugt hører til dagligdagens udfordringer for både mennesker og maskiner," og at Statens Serum Institut søgte en medarbejder med mod på at leve et år i Afrika og "at løse IT-udfordringer, både soft- og hardware, under meget anderledes forhold end i Danmark."

Emil Rossing fortæller, at han har sagt ja til jobbet for at få tilfredsstillet sin personlige eventyrlyst og erfaring med at arbejde i Afrika. 

"Jeg synes, at det er et vigtigt projekt, hvor man kan være med til at gøre en synlig forskel, det vil sige, hvor det ikke er ren forretning med meget stramt fokus på at tjene penge. Det har det været, der hvor jeg har arbejdet tidligere. Det er meget tilfredsstilende ved det her job," siger Emil Rossing.

Koder portugesisk brugerinterface

Han fortæller, at han siden ansættelsen primært har arbejdet på at færdigudvikle selve det nye it-system, som han har overtaget 80 procent færdigt, og som bar præg af at have været skrevet på i en årrække, uden at blive rigtigt færdigt.

Løsningen består af et relativt stort Visual Studio 2008 projekt med 268.389 liniers VB-kode, som Emil har konverteret til Visual Studio 2010 og C#, som han vægter over VB.NET

"En sjov ting ved systemet er, at interfacet skal være på portugisisk, som er det officielle sprog i Guinea-Bissau. Så jeg får lært mig nogle nye gloser," siger Emil Rossing.

Så old-gamle er de nuværende systemer

Indtil nu har projektets folk i Guinea-Bissau benyttet et gammelt indtastningssystem, som kører i et Dos.

"Det er et gammelt dBase-system som skal laves om. Derfor udvikler vi et helt nyt system med en helt ny databasestruktur.

Hvilke udfordringer får du særligt med systemet?

"Det er at være i stand til at arbejde med videnskabelige data. Det er en befolkningsgruppe, som ikke har cpr-numre og heller ikke helt håndfaste adresser. Derfor skal der tages mange forbehold i databasen, når man skal identificere personer i den."

Derfor består en del af arbejdet med databasen til projektet med at kvalificere data og søgeformularer, fortæller Emil Rossing, der her får masser af logiske udfordringer.

Kun strøm om dagen

Han fortæller, at strømmen til systemet i Bissau kommer fra en dieselgenerator. Og kun om dagen. "Derfor skal der sørges for, at alt lukker ned på en ordentlig måde, inden strømmen forsvinder helt på UPS'en," siger han.

En af de vigtigste ting bliver ifølge Emil Rossing, at systemet får en stor grad af redundans. Primært fordi det er meget vanskeligt at få reservedele i Guinea Bissau. Derfor tager han eksempelvis eksta strømforsyninger med til serveren.

"Hvis en harddisk står af, kan det være et ret stort problem," siger han og fortæller, at hele systemet kører på otte diske i raid," siger han.

Alle der sælger it-løsninger taler om cloud og globale it-løsninger. Hvorfor sætter i så et system op dernede?

"En af årsagerne er sikkerhed. Det er jo personfølsomme data. Derfor er vi ikke begejstrede for at få det på internettet. Samtidig er linjekapaciteten ikke helt god. Cloud fungerer bedst, hvis man har en stor forbindelse til internettet.

Projektets dataindsamlere i Afrika er inddelt i hold, hvor de med blyant og udprintede spørgeskemaer interviewer befolkningen i syv forskellige geografiske zoner for at følge familiernes sundhedstilstand. Skemaerne tastes derefter ind i databasen, hvor de bliver grundlag for forskningen.

Set-up'et skal være simpelt

Han fortæller, at det nye system kommer til at køre på en almindelig tower-server med en fuldstændig identisk hotspare. Det er for at holde set-up'et så simpelt så muligt.

Dertil kommer i alt 10 klient-pc'er, hvoraf en del er reserver, idet der kun skal bruges tre på samme tid. Det er disse maskiner, som benyttes til at indtaste data fra de udfyldte spørgeskemaer ud hos familierne.

Det er maskiner, som har fem-seks år på bagen, men det betyder ifølge Emil Rossing ikke det store, da de skal køre som tynde klienter.

Virus er et kæmpe problem

"Der er kæmpestore problemer med virus. Derfor er tanken, at det skal køre på et lukket netværk, hvor vi lukker alt, hvad der hedder usb-porte og piller cd-rom drevene ud af dem," siger han og fortæller, at usb-disks næsten altid er inficerede dernede.

Han fortæller, at vi nok i Danmark i højere grad har vænnet os til faren fra virus og til, hvordan man undgår det.

Ifølge Emil Rossing bliver en af de største fordele ved det nye system, at data bliver samlet ét sted, frem for de satellit-databaser der benyttes i øjeblikket. Dermed bliver det lettere at sammenholde de vigtige data på tværs af de geografiske indsamlingsområder.

Emil Rossing tager til Guinea-Bissau i starten af december, og han har lovet at skrive hjem til os, når han har tid. Her vil han fortælle om livet som it-udsendt med et anderledes job og andre udfordringer end de fleste.

Se også stort galleri fra Emil Rossings nye hverdag i Afrika: Her er dansk it-mands nye arbejdsplads i Afrika.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere