Artikel top billede

Foto: Povl D. Rasmussen. (Foto: Povl D. Rasmussen)

Sådan vil TDC investere en milliard i sin platform

TDC løfter sløret for, hvordan der skal investeres heftigt i at holde på kunderne og skrabe større indtjeninger ind i fremtiden.

Læs også:
TDC dropper selskaber - har ny strategi

Kæmpe-plan på vej: TDC omstrukturerer og fyrer

På det længe ventede strategimøde hos den danske telegigant TDC, der bliver afholdt i London i disse timer, har TDC løftet sløret for, hvordan der skal investeres en milliard kroner i sin store konsolidering.

Fra scenen på TDC's Capital Market Day fortæller TDC's administrerende direktør Carsten Dilling, at selskabet vil investere mere end 500 millioner kroner i udvidelsen af sit fibernetværk og mobile 4G-netværk.

Her fremhæver han, at TDC modsat mange konkurrenter har en solid infrastruktur og kundebasen, som skal fastholdes og udvides på netværkssiden.

Skal holde bedre på kunderne

Dertil vil TDC kaste mere end 300 millioner kroner i at udvide sin kundeservice, så selskabet bliver bedre til at holde kunderne i et telemarked, hvor kunderne hopper fra produkt til produkt.

"Vi har en opgave med vores loyalitetsprogram, fordi vi længe har fokuseret på nysalg," fortæller TDC's administrerende direktør Carsten Dilling fra scenen i London.

Samtidig vil TDC også styrke sin indsats på de interne linjer, så telekæmpen kan komme hurtigere på benene og rykke med på markedstendenser.

Derfor investerer teleselskabet godt 100 millioner kroner i simplificeret og mere tidssvarende it-setup, hvilket aftalen med indiske Tata til mere end to milliarder kroner blandt andet skal være en del af.

Ny type TDC-medarbejder

Slutteligt fortalte Carsten Dilling, at der også bliver fokuseret på en ny type TDC-medarbejder.

Den udmelding skal måske ses i lyset af, at Netdesign givetvis nærmer sig TDC Hosting og lavprisselskaberne M1 ryger under Fullrate og Onfone forsvinder ind under Yousee.

"Det er klart, at vi har brug for nye kompetencer til at sælge integrerede løsninger, så vi kan tage vores kundeservice til det næste niveau," lyder budskabet.

Om selskabet dermed mener, om der skal fyres rutinerede TDC-medarbejdere eller hyres nye, friske kræfter, melder TDC-direktøren dog ikke noget om.

Læs også:
TDC dropper selskaber - har ny strategi

Kæmpe-plan på vej: TDC omstrukturerer og fyrer




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere