Artikel top billede

Sikkerhedsproblem: Hackere kan overvåge din mus i IE

Sårbarhed i alle versioner af Internet Explorer udnyttes aktivt af flere annoncenetværk, der på ethvert tidspunkt ved, hvor på skærmen din musemarkør befinder sig.

Computerworld News Service: En sårbarhed i Internet Explorer lige fra version 6 til version 10 gør det muligt for en hacker at følge din musemarkør, selv når browseren er minimeret, advarer webanalysefirma i et blogindlæg.

Det betyder ifølge det britiske webanalysefirma Spider.io, at selv adgangskoder, der indtastes ved hjælp af et skærmtastatur, nu kan opsnappes af datakriminelle.

Denne sårbarhed udnyttes allerede af to annoncenetværk, der viser grafiske annoncer. Spider.io oplyser dog ikke, hvilke annoncenetværk det drejer sig om.

"Så længe websiden med den udnyttende annoncørs annonce er åben - selv om det er på et faneblad i baggrunden eller endda selvom man minimerer Internet Explorer - så vil din musemarkør blive ved at kunne spores på hele skærmen," advarer Spider.io.

Ingen planer om rettelse

Firmaet tilføjer, at selvom problemet er blevet bekræftet af Microsoft Security Research Center, så er der tilsyneladende ikke umiddelbart nogen planer om at udsende en rettelse.

Spider.io har også offentliggjort sårbarhedens tekniske detaljer, som involverer browserens globale Event-objekt, samt et spil der demonstrerer, hvordan det kan misbruges til at overvåge brugerens input i et skærmtastatur.

"Internet Explorers hændelsesmodel udfylder det globale Event-objekt med nogle attributter, der har at gøre med musehændelser, og det sker selv i situationer, hvor det ikke burde. Kombineret med evnen til at udløse hændelser manuelt ved hjælp af metoden fireEvent(), så er JavaScript på enhver webside (eller i enhver iframe på enhver webside) til enhver tid i stand til at forespørge om musemarkørens placering på skærmen," forklarer firmaet.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere