Artikel top billede

Her er den mest udbredte version af OS X nogensinde

Fem måneder efter sin udgivelse ligger dette styresystem allerede på en tredjedel af alle Macs i verden.

Læs også:

Her er dommen over Apples nye Mountain Lion OS X.

På trapperne: Sådan bliver Apples nye Mountain Lion.

Computerworld News Service: Fem måneder efter sin udgivelse er Apples Mountain Lion nu den mest udbredte version af OS X.

OS X 10.8, der er bedre kendt som Mountain Lion, lå ifølge webstatistisk-firmaet Net Applications som styresystem på 32 procent af alle Macs i december.

Det udgør en forøgelse på næsten tre procentpoint siden november, da Mountain Lion lå på lige over 29 procent af alle Macs.

Apple udgav Mountain Lion 25. juli 2012.

Størstedelen af Mountain Lions vækst sker på bekostning af OS X 10.7 Lion, hvis andel i samme periode faldt fra 30 til 28 procent.

OS X 10.6 Snow Leopards andel faldt mindre end et procentpoint i december, hvilket er et mindre fald end normalt for denne version fra 2009.

I løbet 2012 er denne versions andel faldet med gennemsnitligt 1,5 procentpoint pr. måned.

Snow Leopard er Apples XP

Snow Leopard har vist sig så vedvarende populært, at det er blevet sammenlignet med Microsofts 11-årige Windows XP.

31. december 2012 var Snow Leopard den næstmest udbredte version af styresystemet på Mac med en andel på 29 procent, oplyser Net Applications.

Brugerne af Snow Leopard nævner en mængde forskellige grunde til at holde fast i denne version, men den mest udbredte grund er denne versions evne til at køre programmer udviklet til PowerPC-processoren, der er designet i fællesskab af Apple, IBM og Motorola, og som blev anvendt i Macs, før Apple gik over til Intel-processorer i januar 2006.

Snow Leopard er den sidste version af OS X, der gør det muligt for brugerne at køre PowerPC-programmer, selvom denne version af styresystemet kun kan installeres på Intel-baserede Macs.

Apples brugere altid vilde med opgraderinger

Mountain Lions hurtige vækst er ikke usædvanlig:

Dens vækst fortsatte i december i samme mønster som Lion og i mindre grad Snow Leopard.

Historisk set har Apple haft meget større held ved at få sine brugere til at opgradere til nye versioner af sit styresystem, end Microsoft har.

Problemet med Windows er her dets enorme antal brugere og dets store betydning for erhvervslivet, som er meget mere tilbageholdende med at opgradere, end forbrugere er.

Og Apple har ikke mange erhvervskunder.

Selvom de aktuelle prognoser, der er baseret på den gennemsnitlige vækst i løbet af de tre foregående måneder, indikerer, at Mountain Lion vil få en andel på over 50 procent i april, så er det ikke sandsynligt.

Et år efter sin udgivelse kom Lion for eksempel op på 47 procent i juli 2012 men nåede aldrig op på en højere andel.

En faktor, der vil sætte loft over Mountain Lions andel, er, som Apple offentliggjorde sidste februar, at OS X vil få en årlig udgivelsescyklus.

Det betyder, at Mountain Lion - ligesom det skete for Lion sidste sommer - vil blive afløst af en ny version sandsynligvis allerede til sommer.

Microsoft har angiveligt også kastet sig over en årlig udgivelsescyklus til Windows, hvor den første udgivelse i dette nye skema efter planen også vil udkomme til sommer.

Net Applications måler anvendelse af styresystemer ved at spore unikke besøgende på tværs af cirka 40.000 websteder.

Der er yderligere information tilgængelig om statistikken fra december på firmaets websted.

Læs også:

Her er dommen over Apples nye Mountain Lion OS X.

På trapperne: Sådan bliver Apples nye Mountain Lion.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere