Artikel top billede

SAP hæver priserne - brugere brokker sig

SAP-brugergrupper er godt utilfredse med, at selskabet hæver priserne.

SAP-brugere er godt utilfredse med, at det store tyske selskab har besluttet at hæve priserne for den såkaldte Standard Support-pakke for nye kontrakter.

SAP opkræver i dag 18 procent af licens-prisen i Standard Support-fee. Det vil stige til 19 procent for kontrakter, der underskrives efter 15. juli.

I alt svarer det til en prisstigning på 5,5 procent.

SAP opkræver 22 procent af licens-prisen i den såkaldte Enterprise Support-pakke, som dog samtidig indeholder en del flere service-ydelser end Standard Support-pakken.

SAP har tidligere oplevet en del ballade med ændringer af support-pakkerne.

Det skete i 2008, da SAP introducerede Enterprise Support-pakken med beskeden om, at samtlige SAP-kunder skulle flyttes til denne noget dyrere pakke.

Det udløste så massivt protest-brøl fra SAP-brugerne, at SAP besluttede sig for at nuance planerne. Det kan du læse mere om her.

Blidere til værks

Denne gang går SAP blidere til værks - ikke mindst ved at give kunderne et varsel på seks måneder, inden prisstigningen træder i kraft.

Samtidig undlader selskabet at indføre prisforhøjelsen på eksisterende kontrakter, hvilket alt sammen er meget godt.

Alligevel er det 'en skam,' at SAP vælger at hæve priserne, lyder det fra Andreas Oczko, der sidder i bestyrelsen i den tyske SAP-brugergruppe DSAG.

Han siger, at SAP har gjort 'nærmest ingenting' for at forbedre Standard Support-pakken, mens Enterprise Support-pakken løbende er blevet forbedret og udbygget.

"Det er at vende tingene på hovedet, når SAP øger prisen for Standard Support. Det giver overhovedet ingen mening," siger han.

Læs også:

SAP]-kunder tvinges over på dyrere support-løsning.

Danske SAP-brugere: Vi blander os ikke i prispolitik.

Her er det dyreste punkt i dine SAP-systemer

Bestemte SAP-kunder slipper for pris-stigninger.

SAP: Derfor hæver vi prisen

SAP begrunder prisforhøjelsen med, at selskabets egne omkostninger for supporten er steget. Det er således nødvendigt med prisforhøjelsen for at "sikre det samme kvalitets-niveau i fremtiden," som det hedder.

Det afviser Andreas Oczko blankt.

"SAP's kunde-base vokser, og så vidt som jeg kender til den måde, som support fungerer på, så vokser omkostningerne ved support ikke, fordi der kommer flere kunder," siger han.

SAP meddeler, at stort set alle nye SAP-kunder - 95 procent - i dag vælger Enterprise Support-pakken.

Overordnet strategi

Også den amerikanske SAP-brugergruppe, ASUG, er utilfreds med prisstigningen.

"ASUG har altid ment, at kunder bør have valgmuligheder, men vi synes aldrig, at prisstigninger for vores medlemmer er nogen god ide," siger direktør Bridgette Chambers.

SAP's beslutning om at øge prisen for Standard Support kan være del af en overordnet strategi.

Virksomhedernes indtjeningsmarginer på support og vedligehold er ofte meget høje. Alligevel vil denne prisstigning kun have "mindre effekt," mener finansanalytikere fra Morgan Stanley.

Her tror man, at prisstigningen snarere handler om at indskrænke prisforskellen på Standard- og Enterprise-pakken.

Hensigten er, at få Enterprise Support-kunderne til at blive, hvor de er, hedder det.

Læs også:

SAP]-kunder tvinges over på dyrere support-løsning.

Danske SAP-brugere: Vi blander os ikke i prispolitik.

Her er det dyreste punkt i dine SAP-systemer

Bestemte SAP-kunder slipper for pris-stigninger.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere