Artikel top billede

Direktør efter hacker-advarsel: Vores data er sikre

Ingen udefrakommende kan skaffe sig adgang til vitale, danske bank-data, lyder det fra direktør, efter kendt hacker har advaret om sikkerhedshuller.

En af Danmarks største leverandører af netbanks-løsninger, SDC, afviser, at udefrakommende kan skaffe sig adgang til de vitale informationer, hvis serveren hackes.

Det sker, efter en kendt hacker har fortalt til Computerworld, at han har fundet flere alvorlige sikkerhedshuller i SDC's løsning. Det kan du læse mere om her.

"Informationen af portalbank.dk vil give information om de websider, som kunderne ser, når de er i netbanken. Det vil ikke give adgang til kundedata. Så det er ikke superkritisk, men dog vigtigt nok til, at vi beskytter os imod hackere - også på dette niveau," fortæller Helene Ekknud, der er direktør i SDC.

SDC: Undersøgelse viser ingen huller
Videoen fra hackergrupperingen har medført, at SDC har udført ekstra sikkerhedskontrol for at undersøge påstandene.

"Vi har foretagetekstra kontrol for at sikre, at vi ikke skulle have overset angreb, der ikke er blevet stoppet af de forsvarsmekanismer, vi har implementeret. Det er ikke tilfældet," skriver Helene Ekknud, der er direktør i SDC.

Hvordan har I udført kontrollen af sikkerheden?

"Det kan jeg ikke fortælle, fordi det vil åbne op for, hvordan vores sikkerhed er skruet sammen. Den ekstra kontrol, vi har, består i at kontrollere, om uvedkommende har været inde i systemerne, som de påstår. Og det kan vi konstatere, at det har de ikke.

I alt 42 ud af virksomhedens 138 kunder har valgt at integrere sine systemer med portalbank.dk.

SDC: Vi er forberedt
Virksomheden tager påstanden om sårbarheder alvorligt, og fremhæver samtidig at truslen altid vil være til stede.

"Vi tror på, at der hele tiden er nogle derude, der forsøger at hacke os. Det ligger simpelthen i tiden," fortæller Helene Ekknud og fortsætter:

"Vores sikkerhed sættes op omkring den forventning, at nogle vil prøve at angribe løsningerne, og så holder vi øje med det. Derfor har vi også eksterne virksomheder til at hjælpe med sikringen af portalbank.dk."

SDC vil dog ikke fortælle, hvilke virksomheder SDC lægger sikkerheden i hænderne på.

"Det kan vi ikke fortælle på grund af sikkerhedshensyn, men jeg kan fortælle, at det er en yderst velrenommeret virksomhed, vi bruger, og som også en del andre leverandører indenfor samme område benytter til det samme," siger Helene Ekknud.

Læs også: Hacker: Dansk netbanksleverandør er fyldt med huller.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere