Artikel top billede

Sådan har DSB sparet kassen på it-outsourcing

DSB sparer kassen på stor outsourcing-ordre. Se her, hvor selskabet henter besparelserne.

DSB's beslutning om at outsource størstedelen af den omdiskuterede statsejede virksomheds it og spare 10 procent af omkostningerne er medvirkende til at skabe et lille overskud på fire millioner kroner  i første kvartal af det nye regnskabsår.

Det fremgår af koncernens kvartalsregnskab.

"Den positive udvikling er et resultat af de gennemførte effektiviseringsindsatser kombineret med en stigning i passagerindtægterne," skriver DSB's ledelse i sin beretning.

Milliard-aftale  
Og en af måderne at effektivisere selskabet på er netop at droppe egne serverrum, fremgår det.

"DSB har i 2012 outsourcet hovedparten af sin it-drift med henblik på at sikre et kvalitetsløft og en omkostningsreduktion."

Computerworld fortalte i fjor om outsourcing aftalen mellem DSB og NNIT, der havde en værdi af 600 millioner kroner over fem år.

NNIT vandt over blandt andet CSC, KMD og IBM i konkurrencen om ordren.

Fyrede koster kassen

Imidlertid slår effekten af besparelserne hos DSB først fuldt igennem i 2013, blandt andet på grund af udgifter til fratrædelser. 

"Samlet set er vi blevet 1.260 færre fuldtidsansatte. [...] I Danmark har vi reduceret med 582, så vi i dag er 7.653 fuldtidsansatte, og tallet vil falde yderligere, når aftalerne om fratrædelser og reduktioner får effekt i år og næste år," hedder det. 

Ifølge DSB har firmaet som følge af Sundt DSB-programmet "i 1. kvartal gennemført en række opsigelser og aftaler om fratrædelser."

Omkostningerne til fratrædelser i DSB, der blandet andet sagde farvel til en række it-folk i forbindelse med outsourcingen til NNIT, var i første kvartal 107 millioner kroner. 

It-skandaler afskrives 

Men it har også givet andre omkostninger for DSB, fremgår det det i regnskabet.

Det omdiskuterede Rejsekortet, som DSB har investeret milliarder i, koster nemlig firmaet millioner af kroner i afskrivninger sammen IC4, der blandt andet lider af softwareproblemer.

"Af- og nedskrivninger [...] udgjorde 455 mio. kr. [...]Stigningen skyldes øgede afskrivninger primært vedrørende rejsekortet og flere ibrugtagne IC4-togsæt," oplyser ledelsen i regnskabet.

Skyder skylden på påske og skuddag

Endelig peger DSB på, at firmaets omkostninger per togkilometer på trods af modgang i form af påskens placering, skuddag og en smadret limfjordsbro blev fastholdt på 142 kr. 
 
Waterfront-sagen, hvor DSB modtog personfølsomme data fra et PR-firma, har kun kostet DSB på omdømmet, fremgår det. 

"Kundetilfredsheden fastholdt, men omdømme viser en markant nedgang efter Waterfront-sagen."

Læs også: It-direktør i DSB: Så meget sparer vi på outsourcing




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere