Artikel top billede

Foto: Simononly/Flickr - CC BY 2.0

Avanceret overvågningssystem fra Smukfest klar til eksport

Et komplekst og skræddersyet overvågningssystem opfostret på Skanderborg Festival skal nu sælges til udlandet. Se det i aktion her.

Kim Larsen spiller på Skanderborg Festival. Den største scene. En gæst er kommet galt af sted. Han har brækket armen. Han har brug for hjælp.

Der bliver ringet til festivalens alarmcentral, og bårebærere sendes af sted. Men radiosignalet er dårligt. Der bliver sagt "Ved Chili-boden til venstre for scenen", men knas på linjen får beskeden til at lyde som:

"Ziggie Bar".

Pladsen er proppet, og de fremadstormende hjælpere bruger tid på at møve sig frem til ulykkedstedet. Det går op for dem, at "Ziggie Bar" ikke eksisterer, og de står på den forkerte side af scenen. Det tager en halv time at komme gennem menneskehavet. De finder ham aldrig.

Lavet til vindmøller

Misforståelsen og uheldet fandt sted for nogle år siden. Den tilskadekomne fandt selv vej til en skadestue og blev lappet sammen - men der kan sagtens opstå meget værre situationer på en festival, der i indbyggerantal kan sammenlignes med en by som Horsens, hvis kommunikationen fejler.

Derfor har festivalen siden 2009 haft sit eget unikke overvågningssystem, @aGlance, der nu har vokset sig stort og modent til at sælge til andre store begivenheder ude i verden.

"Systemet er guld værd ude på teltområderne, hvor det er svært at finde rundt om natten"

Det fortæller formanden for @aGlance, der oprindeligt var et forskningsprojekt på Aarhus Universitet og som nu lever videre hos Alexandra Instituttet i it-byen Katrinebjerg.

"Det er egentlig et system, der oprindeligt blev udviklet til at vurdere visual impact før opstilling af vindmølleparker i England. Tidligere var den bedste måde at køre rundt i landskabet og vurdere fra sted til sted, hvordan de 150 meter høje møller ville tage sig ud i omgivelserne," siger Preben Holst Mogensen.

Via 3D-modellering blev det muligt at visualisere de kommende mølleparker hjemme ved computeren og skabe en præcis gengivelse af, hvordan møllerne ville komme til at se ud, når de var opført. Og det er en af de funktioner, man også har brug for på Skanderborg Festival - i realtime.

Sådan fungerer det

@aGlance kan kaldes et intelligent flådestyringssystem, der samler en række informationsstrømme og præsenterer dem visuelt.

På den døgnbemandede central kan man for eksempel se input fra de 34 kameraer placeret ved scener og kritiske knudepunkter. Alle vagtlæger, bårebærere og de såkaldte piccoloer, der henter penge i boderne, er udstyret med Android-smartphones med en egenudviklet app. Det betyder for eksempel, at en piccolo, der transporterer tusindvis af kroner fra bod til boks, kan følges hele vejen via video og gps (se kort video nederst).

Men den største nytteværdi ligger i, at læger, central, hjælpere og bårebærere er bundet bedre sammen.

"I bund og grund handler det om at have et fælles overblik. Ikke bare at vide, hvad der sker, men også at vide, hvad de andre kan se," siger Preben Holst Mogensen.

For eksempel volder det kuperede terræn i bøgeskoven af og til problemer. Hvis et lægehold fortvivlet ringer til centralen og siger, at de ikke kan finde den patient, de skulle tilse, kan centralen ved at klikke sig ind på holdets GPS-position i 3D-modellen hurtigt se, at det skyldes, at lægen har begrænset udsyn, derfra hvor han står.

Med andre ord: vagtcentralen kan se, hvad holdet i marken ikke kan se.

Systemet fejlede dog ved Prince-koncerten på årets festival, fordi de første fodfolk manglede noget at navigere efter i menneskehavet. Derefter blev der opstillet mange flere nummererede pejlemærker omkring den største scene.

"Jeg ligger i et gråt iglo-telt"

På årets festival kom der melding om en pige med voldsom hovedpine i et telt langt fra festivalpladsen. På grund af mistanke om blødning i hjernen blev både bårebærer, mobilt lægehold og den ansvarlige læge sendt til stedet.

Bårebærerne, der kommer først, kan via app'en sende et billede af det pågældende telt og koordinaterne til centralen, som kan pushe oplysningerne til lægeholdet. De modtager en spejling af bårebærer-holdets skærmbillede.

Det gør det markant lettere at finde frem på en mark dækket af de samme typer telte. Der kan også sendes billeder af den tilskadekomne, så behandlingen kan sættes i gang hurtigere.

"Systemet er guld værd ude på teltområderne, hvor det er svært at finde rundt om natten," forklarer Preben Holst Mogensen, der til daglig er lektor på Datalogisk Institut ved Aarhus Universitet.

"Og de mange informationsstrømme - altså koordinater, billeder, radiokommunikation og video - er samlet set med til at skabe en redundans, der højner sikkerheden".

@aGlance er afhængig af dataforbindelser, som kan være en knap ressource under festivalen. Men indtil videre har manglende forbindelser ikke forstyrret rednings- eller overvågningsarbejdet i større grad, siger Preben Holst Mogensen.

Til gengæld er det en konstant kamp at holde strøm på mobilerne i marken, der bruger meget strøm, fordi GPS'en er i konstant brug, og fordi telefonerne også bruger mere strøm, når de kæmper om telesignalerne i skoven.

Se kort video af @aGlance fra kontrolrummet her:

Preben Holst Mogensen har tidligere fortalt om erfaringerne fra festivalen til DR-programmet Danskernes Akademi. Se indslaget her.

LÆS OGSÅ:

Smukfest lokker med drinkrobot og gratis WiFi




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere