Artikel top billede

DJ hackede sig ind på kendissers webcams

Invitationer til fest og farver i det københavnske natteliv indeholdt trojanere, som gjorde det muligt for hacker at styre webcams på sine ofres computere og kigge med på mails, billeder og chatbeskeder.

Hundredvis af prominente personer fra det københavnske natteliv holder vejret, efter at Københavns Politi har ransaget en lejlighed tilhørende en kendt københavnsk DJ.

Politiet bekræfter ifølge internetmagasinet vice.com, at man siden 16. april har været i gang med en efterforskning mod DJ'en, som angiveligt har hacket sine ofres computer ved at udsende invitationer inficeret med såkaldte trojanere. På den måde blev det muligt at styre ofrenes webcams og kigge med på indholdet af mails, chats-historik og billeder.

Politiet er nu gået i gang med at undersøge indholdet af det materiale, som er blevet beslaglagt, ligesom man er i gang med at tage kontakt til personer, som har været ramt af overvågningen.

Ulovlighederne har ifølge vice.com stået på i op mod tre år. Motivet for overvågningen har tilsyneladende ikke været økonomisk, men har alene været at kunne overvåge ofrene - primært gennem deres webcams. 

Vice.com har været i kontakt med DJ'en, som dog ikke ønsker at udtale sig om politiets sigtelser.

Kilder i det københavnske natteliv, som har kendskab til sagen, anslår, at flere end et par hundrede personer kan være ramt. Ingen af de ramte ønsker dog at udtale sig om sagen, angiveligt fordi de frygter, at den sigtede vil offentliggøre materiale fra den omfattende overvågning.

"Folk er bange og skammer sig. Ingen ved, hvad han har på dem. De er bange for at blive udstillet," lyder det fra en kilde.

Kilderne fortæller, at DJ'en lærte sig selv at bruge trojanere, og at han derefter begyndte at sende de inficerede invitationer til sit netværk.

En anden kilde fortæller, at den sigtede tidligere har benyttet optagelser fra en aflyttet Skype-samtale, i et sammenklippet musikstykke, som han så efterfølgende har sendt til en række venner.

Sådan undgår du, at fremmede kigger med på din computers kamera:

Put plaster på dit webcam - det gør eksperterne

Læs også:

Overvågning: "Vi skal ikke være bekymrede - vi skal være vrede"

Alvorligt hul i Explorer: Din pc kan fjernstyres




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere