Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

It-sikkerhedsprocedurer i Nets har manglet kontrol i årevis

Finanstilsynet har ikke kontrolleret Nets it-sikkerhedsprocedurer i årevis.

Det er Finanstilsynet, der har ansvaret for at holde øje med it-sikkerheden i Nets.

Men den opgave har ikke fyldt meget i opgavekalenderen.

DR har fået aktindsigt i, hvor mange gange Finanstilsynet har fundet anledning til at besøge og kontrollere Nets siden 2010.

Antallet af kontrolbesøg er et stort rundt nul.

Tilsynet har altså ikke set Nets over skulderen for at kontrollere, om sikkerheden er i orden, én eneste gang i fire år.

Det sammen gør sig gældende for underleverandøren IBM, der driver det it-systemet, hvor de mange følsomme oplysninger om alle danskere bliver opbevaret.

Det fortæller TV Avisen.

Og Finanstilsynet erkender, at der ikke har været en inspektion siden 2010 - altså for fire år siden.

"Hvis der er et tilsyn, der ikke fører det tilsyn, som det skal, så er det både beklageligt og kritisabelt," siger Søren Sandfjeld Jakobsen, Phd, it-ret, Aalborg Universitet.

Blinkende advarselslamper

Men der burde være grundlag for et tilsyn fra Finanstilsynet ifølge de revisionsrapporter, som bedømmer driften.

I en revisionserklæring fra PwC fra april 2010 om IBM's system skriver revisionsfirmaet blandt andet, at "Der eksisterer enkeltstående svagheder vedrørende adgangs- og rettighedshåndtering."

Der er med andre ord knas med de procedurer, der har givet anledning til hele Se og Hør-skandalen.

Disse oplysninger har Finanstilsynet ikke reageret på.

"Det meget chokerende, at revisionen har påpeget lige netop denne del helt tilbage i 2010. Det er meget chokerende," siger Jan Kaastrup, teknisk direktør i CSIS til TV Avisen.

Han peger på, at et revisionsforbehold burde udløse en alarm om, at sikkerheden ikke er på toppen.

Finanstilsynet har ikke ønsket at kommentere sagen overfor TV Avisen.

Nets peger på manden

Nets er i øjeblikket i gang med en interne undersøgelse, men peger allerede nu på at en betroet medarbejder fra underleverandøren IBM har begået noget kriminelt.

"En foreløbig undersøgelse viser, at en betroet medarbejder hos IBM med adgang til vores data har misbrugt sin adgang og videregiver oplysninger," siger Susanne Brønnum, landechef i Nets.

Hun fortæller, at der er blevet skærpet sikkerhed eksempelvis i form af log-overvågning for at undgå yderligere gentagelser.

Læs også:
Det kan vi lære af Se og Hør-skandalen

Nets og IBM har kendt til data-lækager i lang tid

Her er læren af lækage-skandalen i Nets




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere