Artikel top billede

Nu ophæver Google forbuddet mod den lille webbutik.

Lille dansk netbutik må bøje nakken efter ballade med Google - men det er ikke slut endnu, siger ejer

Netbutikken Kikkertgrossisten fjerner varer for igen at komme ind i varmen hos Google. Men kampen fortsætter, siger indehaveren.

Onsdag fortalte Computerworld om den lille dansk netbutik, Kikkertgrossisten.dk, der føler sig tromlet af Googles regler, som forbyder annoncering af farlige produkter.

Søgegiganten mente, at netsidens online-markedsføring overtrådte Googles nye politik, og derfor blev alle webbutikkens reklamekampagner standset med øjeblikkelig virkning - lige op til julehandlen.

Striden mellem parterne handler om jagt-udstyr, som Kikkertgrossisten.dk sælger, men Google ikke accepterer. Google bandlyste firmaets reklamekampagne på grund af de jagtrelaterede produkter.

"Kampagnerne ville først kunne genoptages, når Kikkertgrosisten havde tilrettet sine annoncer og sin webshop, og når ændringerne var godkendt af Googles medarbejdere," fortæller Michael Hansen, der har webbutikken.

Derfor har han været tvunget til at fjernet alle jagtprodukter fra siden.

Produkter, der ellers udgør mellem 15 og 20 procent af omsætningen.

Du kan læse hele historien her: Lille dansk netbutik i klemme: Skal Google virkelig bestemme, hvad vi sælger?

Du må godt alligevel, men ..

Nu har Google så accepteret Michael Hansens tilretning af sin webshop, hvor indehaveren har fjernet alle de jagt-relaterede produkter både fra siden og fra sine annoncer.

"Jeg fik en opringning fra Google, der fortalte, at de havde godkendt den 'nye' butik, og at de ville genoptage vore adwords-kampagne," siger han til Computerworld.

Men det er ikke en sejr for Kikkertgrossisten, der stadig gerne vil forhandle jagtudstyr, hvilket firmaet altså ikke kan fra deres nuværende side.

"Hvis vi skal forhandle de varer, vi gerne vil, og som er helt lovlige, så skal vi bygge en helt ny webshop. Det er både en stor udgift, og så tager det lang tid at bygge et nyt brand op. Vi må ikke engang henvise fra Kikkertgrossisten til en eventuelt ny shop, så overtræder vi reglerne," siger han.

Så på trods af Googles reklameaccept, er slaget ikke overstået for Michael Hansen.

"Det er jo fint, at kunderne igen kan se vores reklamer. Men vi vil sælge alle vores produkter, og det skal Google ikke bestemme. Jeg vil ikke tvinges til at rette ind, når jeg ikke gør noget forkert," siger han.

Hvad gør du nu?

"Vi fortsætter kampen, men vi kan ikke hamle op med Google, og har heller ikke penge til det. Google har udstukket en politik, og den er ikke til at hugge eller stikke i. Vi vil i stedet forsøge at råbe politikerne op, for det kan ikke passe, at en søgemaskine skal bestemme, hvad danske webbutikker vil sælge," siger Michael Hansen.

Flere webshops er ramt

Der er flere i Computerworlds debat, der er stødt på lignende problemer.

Blandt andet skriver Jim Jensen:

"Vi har fuldstændig samme problem i vores jagt- og fiskeri-webshop."

Og han fortsætter:

"Faktisk har vi et par bukser, som har ordet 'jagtbuks' som en del af varens modelnavn. Denne må vi ikke annoncere med, da ordet 'jagt' ikke må bruges på adwords. Jeg har dog bukserne, og jeg går ikke selv på jagt."

Du kan finde Googles politik om Farlige produkter eller tjenester her.

Har du lignende oplevelser, så del dem i debatten.

Læs også:

Lille dansk netbutik i klemme: Skal Google virkelig bestemme, hvad vi sælger?

Mangel på web-udviklere: Nordjysk it-firma giver gratis undervisning

Masser af uskyldige danske websider sender dig til en fupbutik




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere