Artikel top billede

Unity Technologies vinder IT-Prisen 2015

Deres teknologi bruges af en million spiludviklere over hele verden. De tjener penge. Og torsdag aften modtog de IT-Prisen 2015 for deres ekstraordinære biddrag til it-branchen.

Vinderne af IT-Prisen 2015 er stifterne af Unity Technologies Nicholas Francis, Joachim Ante og David Helgason.

Det blev afsløret torsdag aften til IT-Branchens årsmøde på Børsen i København. Prisen som sponseres af Computerworld og er blevet uddelt siden 1991 gives hvert år til, hvad der i prisens fundats beskrives som: "En person, der via idéskabelse, drift af forretning eller offentligt hverv bidrager til en positiv udvikling af IT-branchen eller dens virksomheder".

Sidste år gik prisen til super-programmøren Anders Hejlsberg, der står bag flere flere succesfulde programmeringssprog, herunder C#. Det kan du læse om her.

Men i år gik prisen til de tre stiftere af Unity Technologies Nicholas Francis, Joachim Ante og David Helgason.

Kaare Danielsen, Computerworlds bestyrelsesformand, overrakte prisen og motiverede valget med fokus på god forretningsledelse:

"Jeg må indrømme at vi er lidt gammeldags i dommerpanelet, så vi kan også godt lide at se at I tjener penge, og det gør I. Så jeg vil ikke tøve med at kalde Unity Technologies for den største danske it-succes siden Skype og Navision.", forklarede han med henvisning til at Unity Technologies har formået at levere gode overskud de seneste år.

Hele dommerpanelets motivation lyder: 

  • IT Prisen 2015 går til de tre stiftere af Unity Technologies, Nicholas Francis, Joachim Ante og David Helgason. 
  • Gennem en kombination af de 3 stifteres meget forskellige styrker og kompetencer, har de formået at skabe en imponerende succes, der giver genlyd langt uden for Danmark. 
  • Ud fra en vision om, at ville demokratisere spiludviklingen og gøre det lettere og billigere at udvikle spil, har Unity Technologies i dag etableret en platform, som bruges af spiludviklere i hele verden.  
  • Unity Technologies har opnået imponerende markedsandele og har i dag 1. million registrerede spiludviklere som brugere og en førende markedsandel globalt i forhold til mobil udviklere. 
  • Samtidigt har Unity Technolgies formået at holde fast i de danske rødder og har i dag en udviklingsafdeling i hjertet af Købehavn på over 100 mand. Der igennem bidrager Unity til en innovativ og skabende it-branche i Danmark. 
  • Unitys historie er en klassisk it-succeshistorie, hvor fremsynethed, passion og de helt rigtige kompetencer kombineret med uendelige mængder hårdt arbejde fører 3 unge mennesker fra en spæd start i en kælder til en virksomhed med international succes - og gør drøm til virkelighed.
Læs også Computerworlds interview med Unity Technologies: "Vi ser intet loft for vores vækst"




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere