Artikel top billede

Her er de gyldne vækst-områder for danske it-virksomheder i det kommende år

It-markedet vokser samlet set kun beskedent i Vesteuropa i det kommende år. Derfor gælder det om at spotte, hvor væksten især vil være markant.

Det er beskedne vækstrater, der er udsigt til på det vesteuropiske it-marked i resten af 2016 og i 2017.

Det ventes, at beløbet, der investeres i it-løsninger og -services, vil stige med 1,6 procent fra 2016 til 2017.

Det betyder, at der i 2017 vil blive brugt omkring 803 milliarder dollars på it-løsninger, -produkter og -services i Vesteuropa.

Det skriver analysefirmaet Gartner i en ny rapport. Her kan Gartner også fortælle, at der dog er tale om en fornuftig fremgang i væksten, da den fra 2015 til 2016 ventes at lande på 0,2 procent.

Læs også: Kæmpe-analyse af 482 danske it-virksomheders resultater: Sådan klarer de danske selskaber sig

Samtidig er det vigtigt at holde sig for øje, at den beskedne vækst, der generelt er tale om i år og næste år, dækker over ret store forskelle imellem de forskelliger undermarkeder, der udgør it-industrien.

Her er der udsigt til mest vækst

Eksempelvis vil softwaremarkedet i Vesteuropa i år vokse med 5,3 procent og næste år med 6,2 procent.

Altså ganske fornuftige vækstrater, der nok kunne inspirere it-virksomhederne her i landet.

Også markedet for it-services er inde i en god udvikling med en vækst på 3,8 procent i år og 4 procent næste år, ifølge Gartner.

Værre står det så til med markedet for devices, der er skrumpet med 5,5 procent fra 2015 til 2016 og ventes at dykke med yderligere 2,5 procent næste år.

"Vi har næsten nået mætningspunktet med udbredelsen af mobiltelefoner - stort set alle brugere, der ønsker en ny telefon, har allerede en," skriver Gartner blandt andet om Vesteuropa.

Samtidig kan analysefirmaet berette, at nedturen for pc-producenterne fortsætter, og at dette marked ventes at skrumpe med yderligere tre procent i 2017.

Her bruges flest penge

Rent omsætningsmæssigt er det markedet for it-services, der er størst her i Vesteuropa, mens også kommunikationsservices fylder godt i forhold til, hvor mange milliarder, der omsættes for.

Kigger man på hele EMEA-regionen, hvor også Mellemøsten og Afrika er med, ventes væksten i år at være på 0,6 procent, mens den næste år vil være på 1,9 procent.

Læs også:

Kæmpe-analyse af 482 danske it-virksomheders resultater: Sådan klarer de danske selskaber sig

Kæmpe undersøgelse afslører it-chefens helt store udfordring - og måden den skal tackles på

Her er vinderen af Top 100: Softwareselskabet Exerp er den dygtigste it-virksomhed i Danmark




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere