Artikel top billede

Så lidt (eller meget) betaler it-giganterne i Skat i Danmark

Skat er klar med nye skattelister. Se her, hvor lidt (eller meget) it-selskaberne betaler i Skat i Danmark.

Skat er klar med fjerde udgave af de såkaldte åbne skattelister, der viser, hvor store - eller små - beløb, virksomheder med base i Danmark betaler i skat til den danske statskasse.

De nye lister indeholder oplysninger om virksomhedernes skat i 2015.

På listen kan man se, at virksomheder som IBM, Accenture, CSC og Fujitsu herhjemme betalte 0 kroner i skat i 2015.

IBM landede i 2015 dog en nettoomsætning på 5,5 milliarder kroner, men har i mange år givet underskud i Danmark, hvilket betyder, at det ikke betaler skat.

Du kan læse mere om IBMs' resultater her: Nedturen fortsætter for IBM: Indtjeningen styrtdykker - men der er alligevel optimisme at spore

CSC betalte 0 kroner

CSC's regnskabskalender følger ikke kalenderåret, men vi kan i årsregnskabet for 2015/2016 dog se, at selskabet landede en omsætning på knap 1,1 milliarder kroner, dog med negativ drift.

CSC er storleverandør til det offentlige Danmark, hvor der for tiden forberedes et opgør med selskabet, som i årevis automatisk har fået fornyet store ordrer uden udbud.

Det kan du læse mere om her: Skat har brudt loven i 19 år: Har underskrevet million-kontrakter med CSC i årevis uden at sende ordrerne i udbud

Google betalte i 2015 knap 3,4 millioner kroner i skat ud fra en oplyst skattepligtig indkomst på 12,2 millioner kroner.

Det er på samme niveau som i 2014. Google opgiver herhjemme en omsætning på 166 millioner kroner for 2015, men tallet er ikke retvisende, da langt hovedparten af selskabets ordrer med danske virksomheder og øvrige kunder faktureres fra Google Ireland Limited i Dublin.

Det er således tidligere blevet anslået, at Googles reelt omsætter for mere end to milliarder kroner i Danmark.

Du kan læse mere om Googles skattekonstruktion her:
Sådan undgår Google europæisk skatteregning: 126 milliarder kroner bogføres som skattefri 'administrations-omkostninger' i Irland

Apple er for tiden rodet ind i store skattesager i europæisk regi, da selskabet i årevis kun har betalt omkring 50 kroner i skat for hver indtjente million kroner.

Det har fået EU til at kræve meget store tilbagebetalinger, hvilket Apple har afvist.

Det kan du læse mere om her: Apple anker kæmpe-krav fra EU for skattesnyd: Vil ikke betale milliarder tilbage

På Skats skatteliste kan vi se, at Apple i Danmark, hvor selskabet hører under det svenske Apple-selskab, i 2015 betalte 9,7 millioner kroner i skat ud fra en oplyst skattepligtig indkomst på blot 41,5 millioner kroner.

Apple er i øvrigt blandt de selskaber i verden, der har flest penge placeret i skattely.

Det fremgår også af listen, at flere af de store danske it-virksomheder betaler mange penge i skat. Eksempelvis betalte KMD i 2015 omkring 131 millioner kroner i skat, mens Jobindex, der ejer Computerworld, betalte 18,5 millioner kroner.

TDC betalte i 837 millioner kroner i skat i 2015, mens Netcompany betalte 16,5 millioner kroner i skat.

Du kan selv gå på opdagelse i listerne over virksomhedernes skattebetalingerne i 2015 her: Skatteoplysninger for selskaber.

Læs også:

Apple, Google og Microsoft i skattely: Vi står i et moralsk dilemma

Bør vi egentlig ikke droppe alle indkøb af Apples produkter, indtil Apple betaler sin enorme skatteregning?

Nyt skattesmæk til Apple: Skal betale 800 millioner kroner tilbage til Japan

Samlet regning for Skats kuldsejlede EFI-system ender på næsten 1,2 milliarder kroner




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere