I juni 2023 blev SVM-regeringen enige med SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Konservativt Folkeparti om en dimensionering af de danske bacheloruddannelser.
Og her - knap et år senere - er man nu også blevet enige om udmøntningen for perioden 2025-2029.
Men hvor der indledningsvist var lagt op til, at der skulle skæres otte procent af pladserne på uddannelserne, så lyder det tal nu på 10,6 procent bredt set på tværs af uddannelser og universiteter.
Det svarer til en nedgang i optaget på i alt 2.700 studerende – nedskæringen vokser med 580 studerende, i forhold til hvis reduktionen havde været otte procent, som oprindeligt var planen.
Det fremgår af forligstillægget til reformen, som partierne altså er blevet enige om.
Ifølge aftalepartierne er formålet med reformen, at man ønsker at justere optaget til de akademiske bacheloruddannelser for at opnå en mere afbalanceret struktur i de videregående uddannelser og fremme interessen for professions- og erhvervsuddannelserne.
"Aftalen vil betyde markant færre it-specialister i Danmark"
Det står dog i stærk kontrast til det, man ser hos IT-Branchen og Dansk Industri Digital, der ikke tager vel imod den nye aftale.
Ifølge brancheorganisationerne, så kolliderer udmeldingen om de færre studiepladser frontalt med virkeligheden og de udfordringer, som samfundet ifølge organisationerne står overfor i fremtiden.
Mette Lundberg, der er direktør for politik og kommunikation i IT-Branchen, sætter spørgsmålstegn ved aftalens konsekvenser.
Ifølge Lundberg kan en sådan reduktion af studiepladser føre til en markant mangel på it-specialister i fremtiden, hvilket kan være i direkte modstrid med det stigende behov på arbejdsmarkedet.
"Aftalen vil betyde markant færre it-specialister i fremtiden. Det kolliderer frontalt med den teknologisk udvikling, der hamrer derud af og et arbejdsmarked, der allerede i dag kæmper om de alt for få højtuddannede it-folk," siger Mette Lundberg.
Ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriet er fordelingen af sektordimensioneringen mellem universiteterne blevet nøje afvejet for at sikre hensyntagen til dimittendledighed, geografisk spredning af uddannelser samt hensynet til små fag og tilknyttede forskningsmiljøer.
Ifølge DI Digital er der dog ikke blevet taget hensyn til beskæftigelsen og dermed behovet på arbejdsmarkedet, som ellers var en del af den oprindelige politiske aftale.
"Derfor er det særdeles kritisk og brandærgerligt, at politikerne i dag har indgået en aftale, der ikke tager hensyn til erhvervslivets efterspørgsel efter højt kvalificerede specialister inden for it- og elektronik," siger Andreas Holbak Espersen, digitaliseringspolitisk chef i DI.
I forvejen mangel på plads på it-uddannelserne
For mindre end en måned siden viste en gennemgang af ansøgningerne til kvote 2, at ansøgningerne til it-uddannelser er vokset hele 10 procent sammenlignet med sidste år.
Dermed har der aldrig været flere, der vil ind på it-uddannelserne via kvote 2.
I år har i alt 54.279 ansøgere søgt om optagelse på en videregående uddannelse, hvoraf 5.187 er søgt ind på en it-uddannelse.
Men det er langt fra sikkert, at det øgede antal ansøgere også vil udmønte sig i et øget antal studerende.
Sidste år oplevede 1.732 kvalificerede ansøgere at blive afvist på grund af pladsmangel på it-uddannelserne.
IDA har beregnet at resultatet af aftalen mellem regeringen og aftalepartierne kan blive yderligere 800 færre optaget på tech- og naturvidenskab om året i 2025-29, hvis de brede universiteter fordeler deres reduktion ligeligt på hovedområder.