I mange år kunne man regne med, at serier og film bygget på spil ville blive noget skrald, og selv de mindst ringe titler var sjældent noget at skrive hjem om.
Men med særligt “The Last of Us” fik piben en helt anden lyd. Historien var både brutal og rørende, her var flotte skuespilpræstationer i både første og andet geled samt en generelt tårnhøj produktionsværdi.
Så forventningerne var betydelige til serien Fallout – der havde premiere på Amazon Prime i første halvdel af april og som bygger på Bethesda-spillene af samme navn.
På den kommercielle front blev serien da også hurtigt en af Amazons mest succesfulde premieretitler nogensinde. Derfor kom det måske ikke som den helt store overraskelse, at streamingtjenesten hurtigt bekendtgjorde, at der som minimum vil komme en sæson 2.
Succesen er velfortjent. Med en gennemsnitlig IMDb-score på 8,6 ligger Fallout i den virkeligt flotte ende, og det skyldes ikke mindst at serieskaberne har fået lov at give den fuld gas på både historie og produktion og er tro mod forlægget.
Fallout foregår i Californien 200 år efter en atomkrig, der har lagt verden stort set øde. Man følger den unge kvinde Lucy (Ella Purnell), som i jagt på sin bortførte far låser sig ud af sin underjordiske bunker.
Her har hun sammen med venner og familie levet et liv præget af ro, orden og overdreven korrekthed og høflighed – men på overfladen er der behov for at smøge ærmerne op.
Hun løber for eksempel på både kannibalistiske bander og radioaktive, groteske monstre samt på riddervæbneren Maximus (Aaron Moten) og den astmatiske, udøde og dybt kyniske dusørjæger The Ghoul (Walton Goggins).
Ligesom man i et parallelt handlingsforløb undervejs får på fornemmelsen, at ikke alt var helt så idyllisk i Lucys gamle bunker, som hun ellers har gået og troet.
Har man spillet en titel i Fallout-serien, vil samtlige seriens fysiske elementer – lige fra de kværnede byer til mærkevarer som Nuka-Cola – vække fornøjelig genkendelse.
Her er også konstante og gennemført charmerende nik til både 60’er-nostalgi, film som Mad Max og alt midt i mellem, ligesom lydsporet er præget af klassisk country i stil med en veloplagt Johnny Cash.
Serien er – uden at vi her skal ødelægge fornøjelsen for nyankomne – præget af en ofte grotesk og meget, meget voldelig humor.
Under alle omstændigheder er der rigeligt med elementer at brygge videre på i næste sæson. Og har man adgang til Amazon – og kan håndtere lidt hyggesplat fra tid til anden – så kan det godt anbefales at kaste sig over Fallout.