HP betaler 84 millioner kroner i spionforlig

Hewlett-Packard lægger 84 millioner kroner på bordet for at mane en truende retssag om spionage i bestyrelsen i jorden. Pengene skal bruges til en ny fond, der skal bruges til bekæmpelse af pirateri.

Hewlett-Packard betaler 84 millioner kroner for at lukke munden på stats-anklageren i den amerikanske delstat Californien, som har truet med civilt søgsmål i forbindelse med den spionsag, der har martret ledelsen i selskabet.

Pengene falder efter et forlig, som dermed skal hindre, at Hewlett-Packard bliver trukket ud i en langvarig retssag, der kan koste yderligere på image-kontoen.

Med forliget betaler HP 77,7 millioner kroner til en nyoprettet fond med navnet "Privacy and Piracy Fund", som delstatens statsadvokat skal administrere. Fondens midler skal bruges til at efterforske og retsforfølge krænkere af blandt andet intellektuelle rettigheder.

Desuden skal selskabet betale knap 3,8 millioner kroner i bøde samt to millioner kroner i sagsomkostninger.

Til gengæld går den californiske statsadvokat med til at droppe al efterforskning i spionsagen, hvor daværende HP-formand Patricia Dunn betalte privatdetektiver for at efterforske en lækage i bestyrelsen.

Det resulterede i, at detektiverne under dække aktivt spionerede på selskabets øvrige bestyrelsesmedlemmer, en række journalister samt deres familier.

Hewlett-Packards administrerende direktør, Mark Hurd, erklærer sig tilfreds med forliget, som betyder, at selskabet nu kan komme videre.

- HP er meget opsat på igen at blive det globalt førende selskab, når det handler om virksomheds-etik og ansvarlighed, lyder det fra topchefen.

Sagen er dog ikke slut, for den efterforskes fortsat af den amerikanske forbundsregering, det amerikanske finanstilsyn og andre myndigheder, ligesom der pågår søgsmål anlagt af utilfredse aktionærer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere