Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

Informationer skal ikke bare lagres. De skal tilføjes intelligens og bruges.

ECM styrer dit digitale arbejdsliv

I dag er begrebet ikke længere diffust: Enterprise Content Management bringer orden på de ustyrlige data i Web 2.0-æraen.

Det begyndte som sammensmeltningen af dokumenthåndtering og CMS for fem år siden.

Da kunne Computerworld berette, at dokumenthåndtering og CMS flyder sammen for at udkrystallisere sig i begrebet ECM, Enterprise Content Management.

Krystallen lyste måske ikke helt klart, og ECM var stadig et meget vagt begreb. Det mente analysefirmaet Gartner Group i hvert fald dengang, og betegnede endda begrebet som det seneste samlingspunkt for en industri i krise.

I dag er Enterprise Content Management en fast betegnelse for den sammensmeltning: Der skal være styr på den samlede mængde af information i en virksomhed, og der skal være styr på, hvem der har adgang til hvilken information - og med hvilke rettigheder.

Det kræver, at et ECM-system kan kommunikere med stort set alle andre former for it-systemer, og kan håndtere alle typer formater og filtyper.

Gartner Groups definition på ECM lyder således: "ECM er kommet frem efter flere års konsolidering i markedet. Det er et strategisk rammeværk og en teknisk arkitektur, der understøtter alle typer indhold og formater gennem hele indholdets livscyklus."

Alle typer indhold

"ECM er i dag mere modent, med flere reelle produkter, og visse typer firmaer er i gang med projekter, der skal styre deres indhold. Brugerne er aktivt involveret, så det er ikke en ren it-opgave," siger Claus Egge, direktør for europæisk storage i analysehuset IDC.

"Når ECM skal håndtere alle typer af digitalt indhold, uanset om det er Word-dokumenter, indscannede billeder, lyd, webindhold eller video, kræver det, at systemet kan lægge smart indhold på toppen af informationerne," forklarer Kristoffer Rohde, systemingeniør hos EMC, der er en af verdens største leverandører af ECM-systemer.

"For eksempel bliver en videofil, der fylder meget, sprættet op i mindre enheder i et ECM-arkiv, og der laves en konvertering til en mindre version, der for eksempel er optimeret til en to megabit internetforbindelse, så man kan streame videoen på sin hjemmeside."

Ustyrlige Web 2.0

Grænsen mellem styring af dokumenter og styring af indhold på websteder bliver stadigt mere flydende, skrev Computerworld også i 2003, og internettet skaber myriader af ustyrlige dokumenter.

De ustyrlige dokumenter har siden slutningen af 90'erne resulteret i udviklingen af et væld af systemer til styring af webindhold.

"ECM bliver hele tiden bedre til at understøtte informationer, som man får fra den store omverden, hvor brugergenereret indhold fra moderne Web 2.0-applikationer som Youtube og Flickr, genererer en masse indhold. De teknologier indlejres i ECM-systemer, og gør det let for forretningsbrugeren af oprette, genfinde og arbejde med sit content," siger Kristoffer Rohde.

ECM er videndeling

ECM kan også være udgangspunktet for videndeling på tværs af virksomhedens afdelinger.

"Man har allerede systemer, der styrer den strukturerede information, der ligger i økonomisystemer og kundesystemer. Men alt den information, der ligger i for eksempel Outlook public folders og på virksomhedens s-drev, p-drev og så videre, skal ikke bare lagres, men også gøres søgbare," fortæller Kristoffer Rohde.

IBM, EMC og Microsoft har i samarbejde udarbejdet en standard, CMIS, Contentent Management Interoperability Services, for ECM-systemer.

Standarden er især møntet på applikationsudviklerne, der skal gøre integrationen til forskellige ECM-systemer lettere. Standarden forventes klar i løbet af næste år.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere