Artikel top billede

"Købet af Sun ændrer it-industrien ved at kombinere 'best-in-class' virksomhedssoftware med mission-kritiske systemer," udtaler Larry Ellison, der er administrerende direktør i Oracle.

IDC: Nu kan Oracle levere hele pakken

Med købet af Sun Microsystems kan Oracle i højere grad levere hele pakken af software og hardware, vurderer IDC.

Oracles opkøb af hardwareproducenten Sun Microsystems er en sjælden kombination. Lidt en omvendt version af hardwareproducenten IBM's køb af Lotus og Tivoli.

Sådan lyder vurderingen fra Bo Lykkegaard fra analysehuset IDC. Han mener, at der er god ræson i købet for Oracles vedkommende.

"Vi skal nok se handlen i det perspektiv, der handler om Oracles ønske om at kunne levere en "full stack" - altså produkter, som rækker hele vejen oppe fra de forretningsapplikationer, som brugerne skal bruge og så hele vejen ud til den boks, som det hele ligger i."

"Her møder Sun og Oracle hinanden meget godt," siger Bo Lykkegaard, analytiker, IDC Nordic.

Vil kunne levere hele pakken

En 'stack' består i følge Bo Lykkegard af applikationer, som ligger på noget middleware, som igen bruger en database. Det hele bruger et operativsystem, og alt sammen ligger i en hardwareboks.

Fidusen for Oracle er, at selskabet fremover kan levere alt fra A til Z, når kunden ringer på døren og vil have sig eksempelvis et datacenter.

Oracle har hidtil haft operativsystemet Oracle unbreakable Linux, men det åbne operativsystem Linux er ikke noget, alle kunder er begejstrede for.

Med Sun får Oracle Unix operativsystemet Solaris og en bredere portefølje på operativniveau, og på hardwaresiden er de nu også med.

"Oracle har et hav af applikationer og har blandt andet købt BEA (middleware, red.), så med opkøbet af Sun er billedet fuldendt, hvis du kigger på den her 'it-stack'," siger Bo Lykkegaard.

Nu kan Oracle altså levere hele paletten, hvilket ifølge IDC også er en del af Oracles strategi.

Oracle: En helt naturlig udvikling
Oracle betaler 7,4 milliarder dollar for Sun, svarende til omkring 43 milliarder danske kroner.

"Købet af Sun ændrer it-industrien ved at kombinere 'best-in-class' virksomhedssoftware med mission-kritiske systemer," udtaler Larry Ellison, der er administrerende direktør i Oracle.

"Oracle vil blive den eneste virksomhed, der kan udvikle et integeret system, hvor alle dele passer og arbejder sammen, så kunderne ikke selv skal klare det. Vores kunder får gavn af det, når deres udgifter til system-integration falder, mens system-ydeevnen, stabiliteten og sikkerheden stiger," siger Larry Ellison.

Det er langt fra første gang i de senere år, at Oracle har den store pengepung fremme. Blandt andet har virksomheden købt Siebel, PeopleSoft og BEA Systems.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere