Artikel top billede

Oracle har et alvorligt europæisk problem

ComputerViews: Oracles højt profilerede køb af Sun er ikke, hvad Sun havde håbet på. Usikkerheden nager, og tvivlen kommer ikke Oracle til gode.

ComputerViews: Oracles absolutte frontfigur, Larry Ellison, er en mand, der plejer at få det, som han peger på. Og han er en mand, der ofte peger.

Netop nu er der imidlertid nogen, der peger tilbage med strittende pegefinger.

EU har sat en stopklods

for Ellisons 43 milliarder kroners overtagelse af Sun Microsystem. Et opkøb, der allerede er blevet godkendt af begge selskaber samt af de amerikanske konkurrence-myndigheder.

Lettere irriteret

Nu er Larry Ellison ved at være en smule irriteret.

Det er en måned siden, at de amerikanske konkurrencemyndigheder godkendte opkøbet.

Siden har Larry Ellisons øjne været rettet mod Bruxelles, mens hans fingre trommer utålmodigt på bordet.

Ganske vist er han ikke ligefrem uvant med, at hans opkøbs-forsøg trækker ud på grund af modstand fra forskellige modstandere.

Således tog det 18 måneder for Oracle, inden selskabets fjendtlige opkøbsforsøg af PeopleSoft gik endeligt igennem, ligesom selskabet i de senere år har gennemført flere stor-opkøb og fusioner af blandt andre Siebel, der blev købt for 21,7 milliarder kroner og BEA Systems, der kostede Oracle omkring 40 milliarder kroner.

Alligevel må Ellison ærgre sig over, at han ikke fik gjort sit fodarbejde ordentligt, da selskabet indledte opkøbsforhandlingerne med Sun.

Oracle fik ikke undersøgt holdningen hos EU's konkurrence-myndighed til bunds. Og nu blokerer EU for fusionen mellem de to mægtige database-selskaber i en opbremsning, der betegnes som politisk - altså en form for protektionisme af europæiske virksomheder som SAP og Software AG.

En afgørelse er planlagt til den 19. januar 2010 - altså trekvart år efter fusionen blev aftalt mellem selskaberne i april 2009.

Derfor bliver Sun-aftalen mindre og mindre værd

En forsinkelse af den kaliber i så afgørende en ting som en fusion mellem verdens største proprietære database-virksomhed og verdens ledende open source database-virksomhed gør av på omkostningssiden.

Det er yderst skadeligt for Sun Microsystems - der har været på en langstrakt nedtur op til Oracles bejleri - at hænge i et uforløst limbo med en uafklaret fremtid, hvor tvivlen får lov til at nage.

Både kunder, medarbejdere og investorer bliver urolige og begynder at kigge sig om efter alternativer. Sun-konkurrenterne IBM og HP har kronede dage i disse måneder, hvor de byder frafaldne Sun-kunder velkomne med åbne arme.

Tendensen er tydelig og endda værre, end mange analytikere havde forventet. Således er Suns omsætning i fjerde kvartal faldet hele 31 procent i forhold til fjerde kvartal sidste år.

De faretruende signaler og kundeflugten har fået Oracle til i et noget usædvanligt træk at indrykke en annonce i en række store amerikanske medier.

I annoncen bedyrer selskabet, at det vil investere flere penge i Suns Solaris-styresystem samt i UltraSparc, end Sun gør i dag, ligesom selskabet lover at tilføre store menneskelige ressourcer og "dramatisk forbedre" ydelsen i Suns hardware via integration med Oracles software.

Katten i sækken

Som tiden går, bliver det sværere og sværere for Oracle at se klart, hvordan selskabet skal kunne høste de ventede fordele ved at købe Sun.

Det var meningen, at pengene skulle rulle ind, og at Sun skulle bidrage med mellem syv og otte milliarder kroner på driftsregnskabet alene i det første år efter opkøbet, hvilket i skrivende stund langt fra ser ud til at være et realistisk mål.

Selv om Larry Ellison ærgrer sig over, at tiden går, og hans guldrandede investering taber værdi i ekspres-fart, er der er næppe nogen risiko for, at Oracle trækker sig fra aftalen.

Oracle vil nemlig under ingen omstændigheder risikere, at de vigtige Sun-teknologier - som Java og Solaris (som Ellison tidligere har kaldt "hjertet af Suns forretning.") - falder i rivalernes hænder, hvilket kan ændre hele det teknologiske verdenskort endnu en gang.

Uanset hvordan det går, regnes det for givet, at selskaber som SAP, IBM, Fujitsu og Software AG for alvor vil kunne presses af et fusioneret Oracle/Sun-selskab.

I stedet må Oracle vente på EU, og indlede en massiv lobby-kampagne i bestræbelserne på at at overbevise EU om, at en sammenlægning af de to selskaber ikke får videre konsekvenser for konkurrence-situationen på database-markedet.

Så indtil videre sætter Oracle sin lid til, at Larry - igen - vil få det, som han peger på. Også selv om det trækker ud.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere