Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Softwarelicenserne vækker bekymring

Tema: Styring af software-licenser giver alvorligt hovedbrud - faktisk så meget, at det kan forstyrre det daglige arbejde.

Computerworld News Service: To ud af tre virksomheder i Storbritannien regner med, at bekymringer om softwarelicenserne vanskeliggør deres evne til at udrulle nye teknologier som virtualisering og software-as-a-service.

42 procent af de virksomheder, der allerede har implementeret en SaaS-løsning, har haft problemer med softwarelicenserne.

Det melder softwarestyrings-virksomheden SafeNet, som i sin undersøgelse af britiske virksomheder påviser udbredt ængstelse over licensstyring.

"Der er stor forvirring blandt Storbritanniens store virksomheder. Softwarekunderne er bekymrede for, om de har for mange licenser eller for få licenser. En hel del har simpelthen ikke nogen idé om det," siger Chris Holland, der er vice president for softwarerettigheder hos SafeNet.

Som det måske kunne forventes i en tid, hvor alle virksomheder forsøger at holde omkostningerne nede, er overlicensering den størst bekymring - over dobbelt så mange af respondenterne er mere bekymrede for at betale for meget end for at være underlicenserede, forklarer Chris Holland.

Hvor meget skal du betale hver måned?

Han fortæller, at den softwarelicens-model, der på nuværende tidspunkt bruges, gør det vanskeligt for kunderne i implementerings-fasen

"Hvis jeg var en erhvervskunde, der stod over for et stort softwarekøb, så ville jeg prioritere forudsigelighed, så jeg ville vide, hvor meget jeg sandsynligvis ville komme til at betale hver måned," siger han.

Fremkomsten af virtualisering kan dog vise sig at give en mulighed for at ruske lidt op i tingene, siger Holland.

De fleste virksomheder er tilsyneladende enige i dette synspunkt.

93 procent af de adspurgte virksomheder er ved at undersøge brugen af virtualisering, og de fleste heraf mener, at virtualisering vil forbedre tingenes tilstand - mens lige over 10 procent mener, at det blot vil gøre tingene værre.

"Det giver en mulighed for at benytte en ny praksis," siger Holland.

"Men det er nødvendigt, at softwarevirksomhederne ændrer sig. Der er på nuværende tidspunkt tre tilgange: Der er de virksomheder, der siger, at man ikke under nogen omstændigheder må køre deres software i et virtuelt miljø. Så er der de, der tillader det mod ekstra betaling. Og endelig er der de, der bare stikker en finger i hvert øre og råber 'la-la-la'."

Folk vælger at virtualisere for at spare på omkostningerne til strømforbruget, og det er her nødt til at give reelle besparelser, som ikke bliver udlignet af dyrere licenser, siger Holland.

Han forestiller sig, at software engang kan købes, som vi i dag køber en mobiltelefon. Her kan vi vælge mellem en fast månedlig pris og en forbrugstakst eller en kombination, hvor man over en vis grænse betaler efter forbrug. "Det er denne kombination mellem fleksibilitet og forudsigelighed, jeg taler om," forklarer han.

Og her er det fleksibiliteten, der er vigtig, tilføjer Holland. 77 procent af respondenterne i undersøgelsen svarer, at de prioriterer fleksibilitet højt, mens det samme antal svarer, at mindst halvdelen af deres softwarekøb besluttes ud fra licensvilkårene.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere