Artikel top billede

EU siger nej til Oracles køb af Sun

EU siger foreløbigt nej til Oracles køb af Sun. Grunden er et bestemt stykke database-software.

EU-Kommissionen siger nej til Oracles opkøb af Sun Microsystems. I hvert fald indtil videre. Dermed er der i høj grad sket det, som Oracle længe har frygtet, og som der har været optræk til i et stykke tid.

Kommissionen har nemlig formuleret en såkaldt 'protest-erklæring' - som er fast led i hele behandlings-processen - hvor EU fremlægger sine foreløbige synspunkter om den effekt, som opkøbet vil have på det europæiske marked.

EU's vurdering er ikke gode nyheder for Oracle. EU's indsigelse fokuserer på, hvorvidt det vil begrænse konkurrencen på database-markedet, hvis Oracle med købet overtager Suns MySQL database-software.

MySQL skal udvikle sig af sig selv

EU mener, at open source-baserede MySQL har vægten og formatet til at blive en stærk 'stand alone'-konkurrent til de kommercielle databaser som Oracles, hvis blot den får lov til at udvikle sig i sit eget tempo og på sine egne vilkår.

EU har tidligere iværksat en dybdegående undersøgels af Oracles opkøb af Sun.

De amerikanske myndigheder har allerede sagt ja til Oracles køb af Sun og mener ikke, at det er hæmmende for konkurrencen, at Oracle overtager MySQL.

Analytikere har da også tidligere vurderet, at MySQL vil få fremgang under Oracle.

EU-Kommissionens indvendinger betyder ikke nødvendigvis, at kommissionen siger nej.

Det regnes for givet, at indsigelsen vil udskyde den endelige beslutning, da indsigelsen er et tydeligt tegn på, at EU mener, at opkøbet udløser et konkurrence-problem.

Plads til indvendinger

Oracle og Sun har nu mulighed for at formulere et modsvar til den foreløbige indsigelse.

Oracle mener, at EU-Kommissionens indsigelse "afslører omfattende misforståelse af både konkurrence-situationen på database-markedet" samt af den dynamik, der findes inden for open source-software, som er fundamentet under MySQL.

EU-Kommissionen ventes at komme med en endelig afgørelse i sagen 19. januar.

Det regnes for givet, at Oracle vil appellere afgørelsen, hvis den ikke er i selskabets favør.

Dette scenarie håber selskabet inderligt, at det kan undgå, da det i givet fald vil kunne udsætte en afgørelse i lang tid - i værste fald helt op til flere år.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere