Artikel top billede

Tandberg-aktionærer siger nej til Cisco

Tandberg-aktionærerne siger nej til Ciscos kontante milliard-tilbud. Se Ciscos svar her.

Cisco forlænger sit opkøbstilbud på norske Tandberg med yderligere ni dage, efter mindre end 10 procent af aktiekapitalen i Tandberg har accepteret Ciscos tilbud på godt 15 milliarder kroner.

Problemet er prisen.

Cisco har tidligere meldt klart ud, at den tilbudte pris på 153,5 norske kroner per aktie efter selskabets mening er god, ligesom Tandbergs bestyrelse har anbefalet selskabets aktionærer at sige ja til tilbuddet.

Det har de bare ikke gjort. Da Ciscos tilbud formelt udløb mandag, havde blot 9,37 procent af aktiekapitalen i Tandberg sagt ja til Ciscos tilbud.

Vil have 90 procent

Der er med andre ord katastrofalt langt op til de 90 procent, som Cisco skal have i skabet for at kunne tvangsindløse resten og dermed overtage hele Tandberg.

Cisco rykker nu fristen til 18. november.

Situationen er alvorlig, hvis ikke 90 procent af Tandberg-aktionærerne her har accepteret tilbuddet, lyder det fra Cisco.

"Umoddelbart efter den udvidede tidsfrist er udløbet 18. november 2009 klokken 5:30 pm CET, vil Cisco meddele, om kravet om 90 procent (af aktiekapitalen. Red) er blevet opfyldt. Er det ikke sket, vil Cisco vurdere, om tilbuddet skal trækkes tilbage eller ej," lyder det i en meddelelse fra selskabet.

Mange vil sige nej

En gruppe aktionærer - der tilsammen sidder på omkring 30 procent af aktiekapitalen i Tandberg - har formelt meddelt, at de ikke har tænkt sig at acceptere tilbuddet, som de mener prisfastsætter Tandberg alt for lavt.

Du kan læse deres begrundelse for denne holdning her.

Fremfor at sælge til den pågældende pris, foretrækker de, at Tandberg forbliver uafhængigt eller bliver solgt til et andet selskab, der kan tilbyde en højere pris.

Cisco-topchef John Chambers har tidligere sagt, at han har fuld tiltro til, at opkøbet vil gå igennem.

Analytikere mener, at Cisco ikke har mange andre muligheder end at hæve prisen, hvis Tandberg-aktionærerne vinder nervekrigen og fastholder et nej.

Cisco har nemlig brug for Tandberg, som er langt fremme inden for systemer til video-konferencer, der er et område, som Cisco ser stort potentiale i.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere