Artikel top billede

Danskerne er vilde med analyseværktøjer i krisen

Det danske software-marked for analyseværktøjer lider ikke i finanskrisen. Det går tværtimod rigtigt godt.

Det danske marked for business analytics, BA, voksede sidste år med otte procent i forhold til 2007 og udgjorde en værdi på 1,26 milliarder kroner.

Frem til 2013 forventer IDC, at værdien af det marked vil vokse med yderligere seks procent per år.

Analysehuset IDC har netop lagt sidste hånd på en omfattende rapport om det danske marked for business intelligence og business analytics.

BI- og BA-markedet er ligesom resten af samfundet, mærket af den igangværende finanskrise, men slet ikke i samme grad som resten af service- og softwarebranchen.

Køb nu og spar penge

Der hersker endda en underliggende positiv tendens, der går på, at forhandlerne i øjeblikket har lidt nemmere ved at overbevise kunderne om, at de skal købe BI og BA nu for at spare penge.

"Når bølgerne går højt i markedet, har man brug for værktøjer til at styre efter. Derfor er det nemmere at sælge BI og BA, når forretningen er presset, og ledelsen vil have overblik," siger IDC-analytiker Brian Troelsen

Han peger på den krakkede Roskilde Bank som et eksempel på, hvor et værktøj, der skaber overblik, havde været brugbart.

"Med et godt BI-system havde man nok opdaget, at halvdelen af investeringerne var i ejendomme, og det kunne have tændt advarselslamperne," siger Brian Troelsen.

IDC ser, at der foregår en konsolidering i denne sektor, især karakteriseret ved de store systemintegratorer og ERP-producenters opkøb af specialiserede software-virksomheder, med IBM's køb af SPSS som det seneste.

"Det er en logisk metode til at opnå større markedsandele og vækst. Disse konsolideringer har sammen med en øget interesse i analyseværktøjer fra revisionsvirksomheder, ledelseskonsulenter og traditionelle it-servicevirksomheder, fået konkurrencebilledet til at ændre sig," skriver IDC i sin rapport.

BA til specifikke opgaver

Mens købere af business intelligence ofte køber BI-produkter til at understøtte virksomheden på tværs af forretningen, er virksomhederne mere tilbøjeligt til at købe business analytics til specifikke analyseopgaver og specielle forretninsgområder, snarere end software-pakkeløsninger.

Den tendens vil være fremherskende de kommende fem år, mener IDC.

Alle taler om skyen, cloud computing og software as service (SaaS), men det bliver ikke BI-værktøjer, der vil drive den udvikling frem, og IDC ser ikke tendenser til, at BI i nogen større udstrækning bliver afvikler i skyen de kommende fem år.

"Vi tror generelt meget på skyen, men ikke i første omgang i forbindelse med BI og BA," siger Brian Troelsen.

Det danske marked for BA-software og service var meget stærkt i de første tre kvartaler af 2008. Salget gik betydeligt ned i kadence i sidste kvartal af 2008, og sådan har det også set ud i det første halvår af 2009.

Men sammenlignet med det øvrige software, står BA imidlertid stærkt og er stadig en attraktiv vare at handle med for både de store software-udviklervirksomheder og de mindre forhandlere, og vil i 2013 antage en samlet størrelse på næsten 1,7 milliarder kroner, forudsiger IDC.

Kæmpe potentiale i det offentlige

Den offentlige sektor i Danmark fortjener at få sit eget ord med på vejen i rapporten, mener IDC, der netop i den offentlige sektor ser det helt store potentiale for BI og BA.

For det første dækker den offentlige sektor cirka 25 procent af det danske marked for it-service, eller hvad der svarer til en værdi af 11,9 milliarder kroner.

De offentlige brugere af analyse-værktøjer befinder sig ikke på samme modenhedsniveau som brugerne i de private virksomheder, vurderer IDC på baggrund af svar fra en række af de førende forhandlere.

"Til gengæld er spillerne i det offentlige rigtig gode til at dele erfaringer med hinaden," siger Brian Troelsen,

Der en række faktorer, der virkelig kan drive udviklingen af det offentlige marked frem.

For eksempel er det et stigende behov for at dokumentere effekten af de offentlige initiativer og lovgivning, der skal gøre den offentlige sektor mere effektiv, og her kommer man ikke uden om systemer til datahåndtering og analyse.

Tunge spillere

Den tungeste spiller på det danske marked for business analytics er fortsat SAS Institute, og det vil den blive med at være længe endnu, vurderer IDC.

SAS Institute opererer på både markedet for software-salg og service. Indenfor service, rådgivning og implementering, er også danske Platon store, og fylder godt op sammen med virksomheder som Affecto, Deloitte og Rehfeld, der især slår sine folder som leverandør til det offentlige.

Det danske BI-servicemarked var i 2008 1,7 milliarder kroner værd.




IT-JOB

Scanreco Nordic A/S

Softwareudvikler

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Underdirektør til sikkerhed og strategisk it-ledelse

Businessmann A/S

DevOps Consultant

WSP Danmark A/S

MicroStation konsulent
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere