Artikel top billede

"Vi er meget glade for, at Konkurrencestyrelsen nu går ind i disse sager," siger direktør Tom Togsverd fra ITEK under Dansk Industri.

Branchen fordømmer kommuners snyd med it-udbud

Brancheforening har haft flere medlemmer, der klager over at kommunerne ikke opfylder udbudsreglerne. Derfor glæder man sig over, at Konkurrencestyrelsen kigger på sag om it-udbudsfusk.

Fra flere sider bliver der nu taget afstand fra mange kommuners afslappede forhold til udbudsreglerne.

Helt op imod 28 kommuner har således købt et KMD OPUS økonomi-system helt uden at gå i udbud.

Det sker, selvom andre kommuner med samme udgangspunkt har valgt at afholde et udbud.

Men nu er 28 kommuner altså landet på en liste hos Konkurrencestyrelsen, der kigger på sagen.

"Vi er meget glade for, at Konkurrencestyrelsen nu går ind i disse sager," siger direktør Tom Togsverd fra ITEK under Dansk Industri.

"Vi har fra flere medlemmer haft klager over, at kommunerne ikke opfylder deres udbudspligt, og flere af medlemmerne har måttet køre sager i Klagenævnet for udbud og i forhold til Konkurrencestyrelsen," siger han.

"Hensigtsmæssigt" at se på sagen

Direktøren forklarer, at det er tidskrævende for virksomhederne og "ikke særligt behageligt al den stund, at man også kommer til at genere sine kommende kunder".

"Det er derfor helt efter bogen, at myndighederne nu går ind i sagerne og på den måde gør deres arbejde," siger Tom Togsverd.

Også IT-Branchens administrerende direktør, Morten Bangsgaard, har en kommentar til den konrete sag:

"Det virker hensigtmæssigt, at Konkurrencestyrelsen ser på sagen. Det må alle have en interesse i," siger han.

Direktøren understreger, at udbudsreglerne skal overholdes, "uanset hvem man er".

Politikere kræver styr på tingene

På den politiske front har Venstre allerede været ude med en markant melding om, at såfremt Konkurrencestyrelsen ikke slår ned på problemet, så vil man stramme udbudsreglerne.

På den anden side af folketingssalen kritiserer også SF's it-ordfører Hanne Agersnap kommunerne.

"Måske er der for meget vane i kommunernes brug af it systemer. Det kan være, nogle frygter forandringer på it området," siger hun.

Hun mener derfor det i første omgang må være KL og Kombits opgave at hjælpe med rådgivning af kommunerne.

"Vi skal bruge konkurrencen på it-området til at fremme produktudviklingen og sænke priserne. Så kommunerne skal få løsningsforslag og priser fra flere," understreger Hanne Agersnap.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere


Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere