Artikel top billede

Oracle mente, at hver eneste bilist, der passerede den intelligente lystavle, var at betragte som bruger af Oracle-databasen. Foto: Vejdirektoratet

Oracle ville score kassen på danske trafiktavler

Databasespecialisten Oracle præsenterede Vejdirektoratet for millionregning og forlangte at bilister, der passerede de intelligente vejtavler, skulle tælles som brugere.

Oracle og Vejdirektoratet har siden august udkæmpet et heftigt slagsmål om fortolkning af Oracles licensbetingelser - og en regning i millionklassen.

Sagen handler om de intelligente vejtavler - også kaldet intelligente trafiksystemer - som primært pryder motorvejene i det storkøbenhavnske område og informerer bilisterne om blandt andet kødannelser og transporttider.

Det er en Oracle-database, der er grundstammen i systemet, og hos Vejdirektoratet løftede man øjnebrynene, da der i august tikkede en regning ind fra deres database-leverandør på et tocifret millionbeløb.

"Vi havde en anden opfattelse af, hvordan licensaftalen skulle fortolkes, og det har vi brugt et par måneder på at nå til enighed om," siger Arne Kjærsig, afdelingsleder og chef for Vejdirektoratets afdeling for it-infrastruktur.

Ifølge Computerworlds oplysninger mente Oracle, at alle bilister, der til og fra arbejde så de pågældende vejskilte, skulle betragtes som brugere, og derfor skulle Vejdirektoratet betale en såkaldt fuld cpu-licens for hvert af de 80 vejskilte, direktoratet havde stillet op.

Slap med én licens

"Oracle opererer med flere forskellige slags licenser, og vi mente, at vi havde indgået en aftale med en unit-licens, som gjaldt de trafiktavler, der er stillet op," siger Arne Kjærsig.

Kort fortalt opererer Oracle med tre typer licenser: Den dyreste er cpu-licens, som gælder et ubegrænset antal brugere.

En Named user Plus-licens er en licens, som giver en række navngivne brugere adgang til at bruge systemet. Endelig er der unit-licensen eller device-licensen, som for eksempel kan omfatte en håndscanner, der aflæser varer i et varelager.

Arne Kjærsig fra Vejdirektoratet ønsker ikke at oplyse, hvor stor en regning Oracle præsenterede direktoratet for tilbage i august, eller hvor meget direktoratet må betale efter de mange måneders forhandlinger.

"Jeg kan kun sige, at det, vi er blevet enige med Oracle om efter grundigt at have gennemgået kontrakten, kun er 'i titundsvis kroner' dyrere, end det, vi oprindeligt havde kalkuleret med," siger han.

Aftalen, som blev afsluttet for et par uger siden, betyder, at Vejdirektoratet skal betale én cpu-licens for den Oracle-database, der styrer de op til 80 intelligente trafiktavler.

Det har i dag ikke været muligt at få en kommentar fra Oracle Danmark.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere