Artikel top billede

Excel er (stadig) ledernes foretrukne BI-værktøj

Tema: Regnearket Excel er stadig det mest populære business intelligence-værktøj. Forklaringen ligger hos både leverandørerne og brugerne.

Selv om business intelligence-værktøjerne er piblet frem siden slutningen af 1980'erne, bliver et regneark som Excel stadig brugt i stor stil som beslutningstagernes foretrukne værktøj.

"Hvis man ser på business intelligence som en disciplin, så er Excel det mest udbredte værktøj."

Det mener direktør Michael Borges, som er direktør for den uafhængige business intelligence-konsulentvirksomhed Platon på Østerbro i København.

"Det gælder sådan set også for mit vedkommende," erkender Michael Borges og henviser til, at der inden for business intelligence (BI) stadig er et såkaldt convenience gap i form af manglende brugervenlighed i mange BI-værktøjer.

"BI-industrien har fået styr på data- og informationskontrollen, men der mangler stadig en del brugervenlighed i værktøjerne. De er ofte blevet for brede og rettet mod superbrugere frem for, hvad man kunne kalde almindelige brugere," forklarer Michael Borges.

"Vi har alverdens smarte værktøjer til at indsamle og sortere data, men industrien kæmper stadig med at kunne præsentere de data på en måde, som brugerne forstår" fortsætter han.

Lærer Excel under uddannelsen

Platon-direktøren med små tyve års erfaring i BI-verdenen peger på, at et program som Excel har vundet solidt indpas i lederens beslutningsproces, fordi det var et af de første BI-redskaber, og brugerne siden er blevet flasket op med det i løbet af uddannelsen.

"Excel var det første program, hvor brugeren for alvor kunne manipulere med deres data, og så stifter folk jo bekendtskab med det i uddannelsen, efter de er blevet fortrolige med tekstbehandlingsprogrammerne," fortæller Michael Borges.

BI-firmaerne spiller derfor også op til Excel, som i løbet af årerne har fået en del BI-add in's fra blandt andre leverandøren Microsoft til at håndtere og præsentere kompleks information.

Det populære regneark har dog ofte med samme problemer som de andre BI-værktøjer: Manglende overskuelighed.

SAS præger danske ledere tidligt

Han peger på, at et selskab som SAS Institute har forstået at rykke tidligt ind på uddannelsesinstitutionerne.

Og det er ifølge Michael Borges en af hovedårsagerne til, at selskabet i Danmark har en forholdsvis stor markedsandel sammenlignet med selskabets udenlandske forretning,

"Det er jo naturligt for kandidaterne at hælde mod SAS' løsninger, når de forlader universiteterne og kommer ud på arbejdsmarkedet," lyder forklaringen.

Udnytter værktøjerne 20 procent

Cheferne i danske virksomheder har først og fremmest oftest brug for den mest simple præsentation, men samtidig også den mest situationsafhængige fremstilling med flest mulige omskiftelige datakilder for at kunne lede virksomhederne effektivt.

I det seneste år har det eksempelvis været stor fokus på omkostninger, mens det tidligere var investeringer, der var i centrum.

Og så bliver det et problem, hvis man ikke forstår at udnytte værktøjerne til det yderste frem for de 20 procent, som Michael Borges sjusser sig frem til som udnyttelsesgennemsnittet.

"Den manglende forståelse af brugen af BI-værktøjer handler jo i høj grad også om manglende engagement hos cheferne, og ja, faktisk vidensmedarbejdere på alle niveauer," vurderer Michael Borges.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere