Artikel top billede

Det vil nu snart være muligt at foretage ip-telefoni over 3G-nettet med iPhonen.

Apple frigiver ip-telefoni til iPhone

Skype brugere kan snart bruge 3G-nettet til at ringe fra. Apple har nemlig åbnet for ip-telefoni over operatørernes 3G-net.

Der er gode nyheder for iPhone-brugere, der gerne vil foretage billige opkald over 3G-nettet. Nu har Apple nemlig tilladt, at applikationsudviklere kan udvikle programmer, der tillader ip-telefoni over 3G-nettet.

I det nye Software Developer Kit (SDK), som Apple har udgivet, er det nemlig muligt at frigive programmer, der bruger VoIP over 3G. Og det betyder, at programmer som for eksempel Skype kan fungere, bare du har en forbindelse til 3G-nettet.

Tidligere har brugere af iPhonen kun kunnet ringe op via Skype, hvis de var på et WiFi-netværk. Flere teleoperatører har også forbudt brugen af Skype på deres netværk.

"Tiltaget fra Apple er et absolut fremskridt og helt nødvendigt i kampen mod andre telefoner. Behovet er helt klart til stede hos kunderne," siger teleanalytiker Torben Rune.

Apple har tabt kampen mod Google

Apple har selv forsøgt at blokere VoIP-applikationer på iPhonen. Den mest omtalte sag er nok den lange strid mellem Google og Apple om programmet Google Voice.

Apple har indtil videre blokeret for, at Google Voice blev godkendt til download på Apples Appstore.

Med justeringen i det nye SDK virker det dog ikke som om, at der er noget til at hindre for, at Google snart kan få godkendt dets Google Voice-applikation til iPhonen.

Ændringen betyder også, at Skype nu blot skal opdatere firmaets applikation til iPhonen, og dermed baner det vejen for ip-telefoni over 3G-nettet på iPhonen.

Amerikansk kommission satte åbning i gang

Det var i oktober 2009, at den amerikanske telegigant AT&T annoncerede, at firmaet ikke længere ville blokere for, at ip-telefoni applikationer kunne operere på firmaets 3G-net. Det kom efter pres fra den føderale amerikanske kommunikations kommission (FCC).

De amerikanske myndigheder har lagt meget vægt på, at teleoperatørerne skulle agere med respekt for netneutraliteten. Det betyder så at sige, at teleoperatørerne ikke skulle blande sig i, hvilke programmer der kører på operatørernes net.

"Åbningen betyder, at der i fremtiden ikke kan opstå prisforskelle i tale- og datatrafik," siger Torben Rune.

Det betyder ifølge Torben Rune, at prisen på telefonopkald bliver lavere.

"Jeg tror ikke, at teleoperatørerne vil forbyde brugen af ip-telefoni på deres 3G-net. Hvis de gør det, vil der opstå en helt ny konkurrenceparamter for mobiloperatører," siger Torben Rune.

Der er i øjeblikket to applikationer på Appstore, der har brugt ændringerne i SDK'en til at tilbyde VoIP over 3G-nettet.




IT-JOB

Bunker Holding A/S

Director of Technology

Azets Insight A/S

QA Test Analyst

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Senior Test Engineer
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere