Artikel top billede

Kommer der farlige stråler fra din Wi-Fi?

Vi bør undersøge det nærmere, mener dansk tele-ekspert.

Det er ikke umuligt, at den udbredte karse-død i et nordjysk forsøg med mobilstråling, udført af fem skolepiger fra 9. klasse på Hjallerup Skole i Nordjylland, kan have betydning for, at man kigger på virkningerne ved mobil- eller wi-fi-stråling igen.  

Det fortæller Knud Erik Skouby, der er professor ved Aalborg Universitet og forsker på institut for elektroniske systemer.    

"Vi ved jo, er at man kan mærke, at der sker noget, når man har telefonen oppe ved øret. Man bliver varm i hovedet. Det er også derfor, man har undersøgt mobiltelefoner tidligere," siger Knud Erik Skouby.

"Seriøst set kunne forsøget være en indikation af, at der er noget, der bør undersøges," siger Knud Erik Skouby.

Han peger dog på, at karse-forsøgene skal gentages under videnskabelige former for at sikre ensartede forhold for karsen.   

Og det mener professoren er interessant, hvis det ellers er muligt at eftervise forsøget. 

"Jeg vil jo mene, at hvis det her påvirker noget, så er det via en energiudladning. Det er jo ikke noget med jordstråler og frie radialer i luften. Hvis man seriøst skal sige, at det her forsøg betyder et eller andet, hvad jeg ikke vil afvise, så er det fordi, at strålingen i form af energi påvirker frøene heldigt eller uheldigt," siger han.

Linse-frø voksede heller ikke

Det stærkt omtalte karse-forsøg fra Nordjylland viste, at karsefrø udsat for trådløse internetroutere aldrig spirede eller i visse tilfælde døde eller muterede. 

Resultatet er overraskende, især fordi karse normalt bliver opfattet som en meget robust plante, der kan klare at blive håndteret af vuggestuebørns hænder i landets institutioner og kan gro i et hygiejnebind.

Den danske mediestorm efter det nordjyske forsøg afdækkede iøvrigt, at en canadier tidligere har udført et lignende ikke- videnskabeligt forsøg.

Her blev linsefrø udsat for enten mobil- eller wi-fi-stråling.

Resultatet var, at wi-fi-strålingen ligesom i Nordjylland stoppede væksten, mens mobilstrålingen overraskende boostede væksten i forhold til kontrolgruppen.

Bølgelængder eller energimængder

Knud Erik Skouby fortæller, at han ikke har forstand på planter, men at man ikke kan afvise, at strålingen i form af energi fra eksemplvis wi-fi-routere påvirker planter forskelligt.

"Der kan være noget med energimængderne eller med bølgelængderne, det er ikke fundstændigt umuligt," siger professoren.

Talrige videnskabelige undersøgelser har gennem årene undersøgt mobiltelefoners eventuelle skadelige virkning på mennesker og frikendt telefonerne.

Ifølge Knud Erik Skouby er problemstillingen omkring stråling fra wi-fi i princippet den samme som ved mobiltelefoni.

Mange mulige fejlkilder i forsøget

Grunden til at man har fokuseret på mobiltelefonerne, på trods af at strålingen er mindre, er ifølge professoren, at mobiltelefonen bliver holdt op ved hovedet og hjernen under brugen.

Han peger på, at der dog er mange mulige fejlkilder i forsøget, ligesom det kan vise sig, at karsefrø blot er mere sårbare overfor energiudladninger end den menneskelige hjerne, som dog er kapslet godt inde.

"Men der bliver jo sendt energi ud fra mobiltelefonens antenne, og vi bliver varme i hovedet. Så der sker et eller andet," siger Knud Erik Skouby.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere